Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre

Kendetegn

: Tejst har en længde på 32-38 cm og et vingefang på 49-58 cm. Det er en lille (tydeligt mindre end Alk og Lomvie, lidt større end Lunde), kompakt alkefugl med kort og pæreformet krop, spidst og sort næb, ovale, hvide vingepletter og hvide undervinger. BEN DYBRØDE disse ses også meget tydeligt i flugt. Flyver svirrende og gumpetung og flugten foregår typisk lavt over vandet; ligger skråt i luften med let løftet hoved som kunne den hvert øjeblik styrte ned på vandet. Vingerne glimter hvidt i flugten. Let at kende i alle dragter, fordi farvefordelingen er helt forskellig fra andre alkefugle.

Ses normalt enkeltvis eller i småflokke. Færdes generelt tættere på land end andre alkefugle. Går mere sikkert end andre alkefugle, bortset fra Lunde.

De adulte fugle i yngledragt er sorte med røde fødder, og et OVALT HVIDE VINGEFELT (spejl) er tydeligt, både når den svømmer og flyver. Vinterdragten er derimod meget lys med hvid underside, hvidt og gråhvidt hoved, og med ryg og vinger næsten som i yngledragten.

Juvenile er mørkere end fugle i vinterdragt og har bl.a. sorte bånd over spejlet.

I 1. vinter- og 1. sommerdragt har den stadig bånd eller mørke pletter over spejlet.

Stemme: Meget højtliggende (næsten fuglekongeagtig); et vibrerende iiiiii. Også siiip-siiip-siiip der, fremført i serier, meget ligner Skærpibers kald. Fugle der finder reden truet, advarer med nogle typiske ssii.

Jizz: En sort alkefugl med tydelige hvide vingefelter og hvide vingeundersider, kan meget vel være en Tejst.

Tejst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Preben Poulsen

Variation

: Tejst er opdelt i en række underarter, der stadig er diskuteret. Forskellene drejer sig om størrelsen (især næb og vinger), vinterdragtens hvid hed og om fordelingen af mørkt og hvidt på vingefjerene. Islandske fugle (C. g. islandicus) viser altid tendens til smalle, grålige bånd i spejlet også hos adulte fugle. Ligesom de færøske fugle (C. g. faeroeensis) er de islandske små og har spejlfjer (store dækfjer) med meget mørkt ved basis. Britiske og norske fugle tilhører C. g. atlantis. Den nordligste race (C. g. mandtii) (Jan Mayen, Bjørneøen og Svalbard) har i vinterdragt den lyseste overside.

Forveksling

: Lille størrelse og kort, tung krop adskiller den straks fra Fløjlsand han, også under forhold, hvor vingefelternes placering er svær at se.

Adult i vinterdragt kan flygtigt tages for lappedykker (men har kort og bred hals) eller Lille Skallesluger-han, men kendes på form, flugt, hvide overvingefelter samt lyse undervinger og overgump.

Udbredelse

: Arten yngler i alle de nordiske lande. Men især i ofte enorme kolonier i de arktiske dele af Nordatlanten, bl.a. på Grønland, i Island (fåtalligt) og på Svalbard.
Tejst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tejst kan ses hele året, mest talrig i sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Tejst baseret på Naturbasens observationer:
Tejst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tejst - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang 2-4 år gammel og lever mest i livslange parforhold. Den ruger typisk i hulrum under store sten, på danske ynglepladser også i huller i lerskrænter. De 1-2 æg lægges fra pr. maj og udruges af magerne i fællesskab på normalt 28-31 dage. I reglen ca. 40 dage gamle forlader ungerne reden, vader til havs godt fede og endnu ikke flyvedygtige og klarer sig selv.

Tejst er i vintertiden langt mindre social end de andre alkefugle. Ofte ses den enkeltvis eller nogle få stykker sammen i løs flok.

Tejst lever næsten udelukkende af fisk, mest tangspræl, tobis og ålekvabbe, der gerne tages på ret lavt vand. Tejsten er dog i stand til at dykke til 50 meters dybde.

Levested

: De største danske tejstekolonier findes på små stenøer som Hirsholmene (700 par) og Nordre Rønner i Kattegat. Tejsten yngler desuden på Hesselø, Tunø, Vejrø og ved Sangstrup Klint på Djursland.

Uden for yngletiden ses tejster rundt omkring i de danske farvande, ofte ret nær kysten.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på ynglepladserne. Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Bevaringstiltag

: Tejsten er følsom overfor mennesker i yngleperioden og den kan derfor begunstiges ved at undgå færdsel og ophold ved kolonierne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: