:En flerårig plante, der ved grunden har en roset af 5-10 cm. lange linjeformede, en smule sukkulente blade med but afrundet spids.
Blomsterskafterne er bladløse og indtil 40 cm. høje og fra glatte til dunhårede-hårede.
Blomsterstanden er hovedformet og omgivet af hindeagtige svøbblade, hvor de ydre har nedadrettede forlængelser, der omslutter blomsterskaftets øvre del - og vækstzonen, der befinder sig lige under blomsterstanden.
Blomsterne er vellugtende og rosenrøde til hvide.
De enkelte blomster sidder i et hoved 10-20 sammen. De er tragtformede og har dybt 5-delt krone, hvor kronbladene kun er sammenvoksede helt ved grunden. Den enkelte blomst har 5 støvdragere og 5 grifler og selvsterile. - De omsluttes af det vedvarende bæger, som fungerer som faldskærm og vindspredningsmedium. Frugten er en 1-frøet kapsel.
Strand-Engelskgræs: Stænglen i reglen tydeligt håret; blomsterstandens ydre støtteblade brodspidsede, kortere end de indre. Bæger håret overalt.
Vej-Engelskgræs: Stænglen i reglen glat til svagt dunet. Bæger i reglen kun håret langs strengene. Blomsterstandens ydre støtteblade spidse og af samme længde som de indre, men ikke brodspidsede.
Forveksling
:De 2 underarter forveksles let. Derudover er der ikke oplagte forvekslingsmuligheder. Der er en overfladisk lighed med Melet Kodriver www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , som dog har helt andre voksesteder, 5 i spidsen kløvede kronblade og meget bredere blade i grundrosetten.
Udbredelse
:Den er almindeligt udbredt med de 2 underarter i hele landet, idet Vej-Engelskgræs dog mest findes på indlandslokaliteter i Jylland.
Hvornår ses den?
:Engelskgræs har lang blomstringstid og kan træffes blomstrende hele perioden maj-september. Den er ikke særligt iøjnefaldende uden blomsterstand.
Tidsmæssig fordeling
af Engelskgræs baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning. Engelskgræs er selvsteril og afhængig af fremmedbestøvning, som sker ved insekter, der suger honning i bunden af blomsterne.
Frøene spredes ved vindslyngspredning.
Etymologi:
Engelskgræs, hvor "engelsk" nok skal læses i betydningen "fremmed". Et ældre, næppe mere meget brugt navn er Fåreleger="fårelilje".
Armeria formodes at stamme fra keltisk: "ar mor"="fra havet" - sigtende til plantens ofte kystnære voksesteder.
Levested
:Strand-Engelskgræs vokser ved kysterne landet over, og f.eks. både i de mere salte dele af strandengen og de mere ferske. Den findes også på strandoverdrev.
Vej-Engelskgræs er hyppig på sandede indlandslokaliteter i Jylland, men underarterne er ikke helt skarpt afgrænsede.
Det er mest Strand-Engelskgræs, der er indvandret i rabatter og vejkanter langs motorveje og andre store veje, hvor den optræder med stigende hyppighed også på Sjælland m.v. Men det ser ud til, at man her også træffer mellemformer mellem underarterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
