:De fertile skud har indtil 10 (-15)cm. høj palmegrenet stængel, der er ret stiv. De sterile skud har en nærmest bueformet vækst.
Bladene er store, butte og aflangt tungeformede, centimeterlange og kraftigt tværbølgede. De er tandede og med en lille brod i spidsen. Bladnerven er mørk og ret kraftig, og løber helt eller næsten helt ud i bladspisen.
Det er ret sjældent, at den udvikler sporehuse i Danmark.
:Med den oprette, palmeformede forgrening og de store, tungeformede blade er det en let kendelig art, der ikke bør kunne forveksles med andre mosser.
Andre arter i slægten, som også har oprette fertile skud, har meget kortere - ikke tungeformede -blade og lavere, ikke palmeformet vækst.
Bølget Katrinemos (Atrichum undulatum) har også store blade (indtil 7 mm.), som er aflange og bølgede, men de er spidse til lidt stumpe, ikke tungeformede og er nærmest mørkegrønne; og så er stænglen ugrenet.
Engkost, som også har palmeformet vækst, har meget mindre, ikke-tungeformede, blade og mørkebrun-rødbrun stængel.
Udbredelse
:Meget almindelig landet over.
Hvornår ses den?
:Det meste af året.
Tidsmæssig fordeling
af Bølget Krybstjerne baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem den grønne mosplante (N) og sporofyt (sporehus og sporehus stilk me 2N kromosomer).
Levested
:Lysåbne, lidt fugtige steder i skov og krat, i parker, på vest- og nordvendte skråninger etc.
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
