Skal bestemmes på en kombination af hvor kraftigt hatten er sprukket, farven ind imellem, stokkødets blånen, samt økologien. Mulige fund bør i forum med et godt foto hvor man også ser kødets farveskift, helst også ca. 15 min. efter gennemskæring.
Kendetegn
:Hatten er 3-10 cm i diameter, lys til mørkebrun ofte med et rødligt skær, mere eller mindre filtet og tydeligt opsprukken, så man kan se det yderste lag kød, som er lyserødt (derfor navnet Rødsprukken) eller sjældnere hvidligt, og så er hatten tør.
Rørene er først helt gule, sidenhen bliver de olivengrønne, ligesom en del rørhatte.
Stokkens bundfarve er gul, men der er altid et rødt lag øverst, som kan dække stokken helt eller delvist, glat, men altid en lille smule furet (svært at se). Kødet, undtagen det yderste lag under hattehuden, er gult eller gullighvidt, blåner kun svagt i stokken. Smagen er mild.
:Den mest oplagte forvekslingsmulighed er Finsprukken Rørhat (Boletus cisalpinus), men denne afviger især ved, at stokkødet på friske eksemplarer er langsomt, men tydeligt blånende, men tillige ved at hatten er mere finsprukken (deraf navnet).
Dugget Rørhat, (Bolétus pruintus), men denne sprækker ikke og har en nupret fedtet hat.
Hvidsprukken Rørhat (Bolétus porosporus). Denne svamp ligner meget men har intet rødt på hatten og har som regel kun et tyndt, til tider næsten usynligt, rødt bælte på stokken, og så vokser den mest om sommeren.
Udbredelse
:Ganske almindelig svamp i de danske skove. Den er ikke nogen kulinarisk delikatesse, men er god som blandingssvamp og i gryderetter. (Det sidste er endda rigtig godt)
Hvornår ses den?
:Den ses fra juli til september, dog kan man finde den i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Rødsprukken Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
:Almindelig i mange typer løvskov, sjældnere i nåleskov. Den findes på mange forskellige slags jordbund og vokser mellem blade såvel som langs skovstierne.
Levested
:I mange typer af løvskov, men sjældnere i nåleskov, vokser både i blade og i det fri ved skovstierne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
