Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Rødben har en længde på 24-28 cm, heraf næb 4 cm, og et vingefang på 45-53 cm. Det er en af de mest almindelige ynglende vadefuglearter i Danmark, især ved kysterne, hvor den træffes på strandenge og omkring strandsøer. Den er større, slankere og mere langbenet end Almindelig Ryle. Kendes i alle dragter på orangerøde ben (ungfugle: orangegule) og på bred hvid vingebagkant. I sommerdragt er den rødbrun til grå på oversiden med brunsorte streger og tværstriber, har tætte mørke striber på hals, bryst og flanker, er hvid på bugen og har gråbrunt hoved med hvid øjenring og kort, utydelig øjenbrynstribe; næbbet har tydelig rød basis.

I vinterdragt bliver den jævnt grå på oversiden, hvid under, og får tydeligere øjenbrynstribe.

Ungfugle ligner fugle i sommerdragt, men har smalle, gulbrune fjerkanter på ryg og bryst, mere ensfarvet, lys bug, blegere ben og mindre rødt på næbbet.

I flugt ses bred, hvid vingebagkant, hvid overgump, som strækker sig i en spids op på ryggen og tværstribet hvid hale. Mere kompakt end andre klirer, højst tåspidserne rager ud bag halen. På ynglepladsen urolig og konstant kaldende. Ses i bueformet territorieflugt med hængende, dirrende vinger ivrigt syngende. Rejser vingerne et par sekunder ved landing som for at vise de hvide undervinger.

Stemme: I flugt høres et to- eller tredelt fløjt tjy-hy eller tjy-hyhy med tryk på første stavelse. Sangen er et hurtigt gentaget kly.

Rødben
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henny Filbert

Variation

: Siden 1930erne er større antal Islandsk Rødben (Tringa totanus robusta), som udgør en speciel race, begyndt at overvintre her i landet. De er lidt større end vore egne Rødben, og de er tydeligt mørkere i fjerdragten. De opholder sig også nogle andre steder end de Rødben, vi ellers ser her i landet. Hvor Rødben normalt foretrækker mudrede vige og andre vådområder (slikvader) med blød bund, ses de islandske fugle mest på sandede og stenede eksponerede kyster. Dette hænger bl.a. sammen med, at saltvand og bølgeslag holder kysten mere eller mindre isfri sådanne steder, og at der derfor er føde at hente i form af tanglopper, orm og andre smådyr. De islandske Rødben ankommer fra sidst i juli og trækker bort igen sidst i april.

Forveksling

: Rødben kan forveksles med Sortklire som har ensfarvede vingeoversider (hånd lidt mørkere end arm) og kraftigere krop. Har desuden længere næb end Rødben. Rødt på næbbet er begrænset til basis af undernæbbet. De lange ben rager tydeligt ud bag halen (- kan dog flyve med indtrukne ben, og ligner da en stor bekkasin).

Udbredelse

: Vidt udbredt i Norden. I Danmark yngler 10-15.000 par, i Sverige 10-20.000 par, i Norge 40-80.000 par, i Finland 8.000 par, i Island 50-100.000 par. Herudover yngler arten i samtlige andre europæiske lande plus Tunesien samt i store dele af Asien.
Rødben - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De skandinaviske Rødben er trækfugle med vinterkvarter i Vesteuropa, Middelhavsområdet og Afrika. Masser af Rødben passerer Danmark under trækket. De ankommer om foråret fra midt i marts, og gennemtrækkende fugle kan ses til først i maj. Efterårstrækket er noget større. De første fugle ses allerede først i juli, og de sidste forlader Danmark midt i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Rødben baseret på Naturbasens observationer:
Rødben - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødben - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler normalt første gang 1-2 år gammel. Danner tilsyneladende ofte par for livet. Reden anbringes gerne i ret tæt græs. De 4 æg lægges her i landet fra midt i april og udruges af både han og hun på 24 dage. Ungerne er flyvefærdige på 25-35 dage.

Enkelte Rødben har opnået en ganske høj alder (for fugle af denne størrelse). Den længstlevende danske Rødben blev mindst 26 år og 10 måneder. Fuglen blev mærket som voksen i sommeren 1959 og fundet i Spanien i maj 1985.

Lever fortrinsvis af krebsdyr, dyndsnegle og leddyr i indlandet mest af regnorme og insektlarver.

Levested

: Rødben yngler på fugtige strandenge, heder og på enge ved søer og åer. På træk og om vinteren ses arten overalt i Danmark langs de fladvandede kyster.

Trusler

: Forstyrrelser fra sejlads, fiskeri og andre rekreative interesser nær de gode fødesøgningsområder. Menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Afvanding, opdyrkning, tilgroning, manglende græsning/høslet og fragmentering af de strandenge hvor arten yngler. For høj græsningsintensitet og derved nedtrampning af reder.

Bevaringstiltag

: Rødben kan tilgodeses ved at sørge for at fuglene kan søge føde uforstyrret uden for yngletiden.

Ynglefuglene kan hjælpes ved en god strandengsforvaltning med tilpas græsningsintensitet og naturlig hydrologi. Forstyrrelser skal undgåes ved at begrænse menneskelig adgang til yngleområderne i perioden fra april til midt i juli. Forvaltning med høslet skal foretages senere end 15. juli hvor fuglene har overstået yngletiden. Endelig kan rødben og andre engfugle tilgodeses ved at genoprette de tidligere levesteder der nu er afvandede og opdyrkede.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: