Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen

Atlas

: Strand-Skræppe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En en- eller toårig karakteristisk blegt gulgrøn plante med grenet stængel. Den bliver indtil 70 cm. høj, men er ofte lavere.

Anderledes end for andre arter i slægten har de indre blosterblade lange børsteformede tænder i randen.

Den udskilles undertiden i sin egen slægt.

Strand-Skræppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Forveksling

: Den er let kendelig fra andre arter i slægten og nærtstående slægter på hele plantens lyst gulgrønne farve og de iøjnefaldende lange børsteformede tænder på blosterbladene, der giver blomsterstanden et karakteristisk filtret udseeende, også set på nogen afstand.

Udbredelse

: Hist og her ved kysterne på Øerne og i Østjylland, sjældnere inde i landet og helt eller næsten fraværende mod vest.
Strand-Skræppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstringstiden er juni-september, men den er ret let at erkende på den karakteristiske gulgrønne kulør i det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Strand-Skræppe baseret på Naturbasens observationer:
Strand-Skræppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strand-Skræppe - månedlig fordeling

Biologi

: En en- eller 2-årig tvekønnet urt med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Rumex er det gamle latinske navn for slægten.

Skræppe har været brugt i flæng om flere, vidt forskellige planter, f.eks. også "tordenskræppe" = Rød Hestehov og også om Filtet Burre o.a. meget storbladede urter. Grundbetydningen er vistnok,jfr. "skræppe op", den lyd det giver når regndråber rammer de store blade.

Maritimus betyder "voksende ved havet".

Levested

: Fugtige steder på strandenge, ved beskyttede kyster og grøfter nær havet. Den kan også findes på næringsrige steder ved ferskvand i indlandet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: