Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jane Aasted Ditzel
    Foto: Jane Aasted Ditzel
  • Fotograf: Finn Larsen
    Foto: Finn Larsen
  • Fotograf: Ulrik Hasle Nielsen
    Foto: Ulrik Hasle Nielsen

Kendetegn

: Længde 33-35 cm (inkl. 7,5 cm næb), vingefang 56-60 cm. En duestor vadefugl med særegen, rustbrun og vatret dragt, langt, tykt bekkasinnæb. Mangler helt gullige længdestriber på oversiden, som er dækket af et fint mønster af sorte og gullige pletter og linier og med tre brede, sorte tværbånd på nakke og isse. Vingerne er afrundede, benene forholdsvis korte. Undersiden er gråhvid til gulbrun med mørk tværvatring. Øjnene er store og sidder så langt tilbage på siderne af hovedet, at fuglen næsten kan se horisonten rundt. Det betyder, at den kan sidde urørlig på skovbunden og trykke, idet den stoler på sin kamuflage, alt imens den har fuldt overblik til alle sider.

Ungfuglen ligner meget de adulte, men har mørkplettet og ikke ensfarvet pande som den gamle fugl.

For at finde en mage flyver hannen i stille forårsaftener i karakteristisk territorieflugt over skoven: i hurtig flugt med langsomme vingeslag i ret stor højde flyver den konstante ruter, mens den udstøder et dæmpet orr-orr efterfulgt af et skarpt pisit. (De dybe, dæmpede toner kan blot høres ca. 100 m væk, så fuglen opdages på det kraftige pisit.) Når en hun giver sig til kende i en lysning, slår hannen sig ned. Der starter nu længerevarende parringsspil, hvorunder de to fugle bl.a. kredser om hinanden med halerne rejste og vidt udspilede, så de hvide fjerspidser fremstår som en lysende halvcirkel over fuglene selv i halvmørk, bregnebevokset skovbund (jfr. Meltofte).

Skræmmes undertiden op fra skovbunden og forsvinder da typisk i tung, men hurtig flugt med nedadrettet næb.

Skovsneppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ruth Ahlburg

Forveksling

: Dobbeltbekkasin men er væsentlig større end denne. Førstnævnte vejer blot ca. 100 g mod Skovsneppens 250-400 g.

Udbredelse

: Arten er forholdsvis ny som dansk ynglefugl. De første oplysninger om yngel stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor den omfattende kreaturgræsning i skovene blev forbudt hvilket bevirkede, at skovens bundvegetation kunne vokse frem til gavn for bl.a. Skovsneppen.

Omkring 1940 blev bestanden opgjort til 100-200 par. Fra midten af 1900-tallet har der været tale om en kraftig fremgang. Det kan muligvis hænge sammen med at forårsjagten blev forbudt i 1973. At der er opstået nye yngleområder, i takt med at fugtige, åbne områder er groet til med sumpskov, kan dog også spille ind. F.eks. indvandrede arten i 80erne på Vestamager, da strandoverdrevet blev tilgroet med birkeskov og pilekrat.

I dag skønnes der at yngle mindst 2.000 par (da arten ikke danner egentlige par, er tallene dog næppe helt korrekte) her i landet - ganske få i Vestjylland, betydeligt flere i landets østlige egne. De tre største ynglelokaliteter ligger i Læsø Klitplantage, Rold Skov og Grib Skov.

Sverige huser en ynglebestand på hele 250.000 par, mens Norge tegner sig for 30.000-50.000, Finland 100.000-150.000.

Derudover yngler arten i samtlige europæiske lande mod syd til den nordlige del af Middelhavsområdet samt gennem Rusland frem til Stillehavet og Japan. Endvidere yngler den også i Himalaya.

Skovsneppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skovsneppen er en trækfugl, der overvintrer i Syd-, Sydvest- og Vesteuropa nogle enkelte også her i landet.

Efterårstræk af fugle fra nord og øst ses i tiden fra oktober til december. Forårstræk fra først i marts til sidst i april.

Tidsmæssig fordeling

af Skovsneppe baseret på Naturbasens observationer:
Skovsneppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovsneppe - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1-2 år gammel. En han kan på en sæson parre sig med flere hunner, ligesom en hun kan skifte han. De 4 æg lægges fra ultimo marts og anbringes i tørre, visne blade, i reglen godt skjult i vegetationen. Lægger ofte to kuld pr. år. Udrugningen, som hunnen er alene om, varer 22 dage, og ungerne er flyvefærdige på 15-20 dage.

Lever især af regnorme og larver af diverse insekter. Disse tages på skovbunden, eller ved at fuglen stikker sit lange næb ned i jorden og med dette føler sig frem til fødeemnerne.

Skovsneppen kan blive mindst 10 år gammel ringmærkningen fortæller om den længstlevende af de danskmærkede Skovsnepper: fuglen blev ringmærket på Stevns som mindst etårig d. 22.3.1974 og skudt i Sverige d. 7.7.1983.

Levested

: Yngler i sumpet, ældre skov. Der skal helst være fugtige partier, hvor hunnen kan søge hen med ungerne, når æggene er klækket.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, Københavns Universitet, 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Fuglene i Danmark, v/Meltofte, Gyldendal, 2002.

Nordens Fugle, v/Génsbøl, Gyldendal, 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: