Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Freddy Vinther-Larsen
    Foto: Freddy Vinther-Larsen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Marie-Louise  Haagensen
    Foto: Marie-Louise Haagensen

Kendetegn

: Dværgternen har en længde på 21-25 cm og et vingefang på 41-47 cm. Det er verdens mindste terne. Den er halvt så stor som Havterne. Slanke vinger og kort hale med kløft. Flugt: hyperaktiv, hurtige vingeslag, i sin søgen efter føde, svirrende, med mange hurtige dyk.

Adult sommer: Hvid pande, sort hætte og stort gult næb, med sort spids. Ben orangegule. De yderste håndsvingfjer er mørke. Hvidt bryst og bug. Oversiden ensfarvet grålig.

Adult vinter: hætten/tøjlen bliver mindre og lysere, og den får sort næb.

Juvenil: næbbet er mørkt, dog gulligt ved basis. Mørkt bånd på vingeforkanten. Oversiden, mørk tavlet, mens undersiden er hvidlig.

Stemme: Typisk kald: "Krrit"

Jizz: Ses en hurtig lille svirrende terne, ER det en Dværgterne

Dværgterne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Der findes 3 racer: Albifrons (den vi ser herhjemme), "Persisk dværgterne"; Saundersii og endelig Guinea.

Udbredelse

: Dværgternen er udbredt på alle kontinenter, dog ikke i Sydamerika og Antarktis. I Europa yngler den langs kysterne mod nord til Sydskandinavien og Estland.

Dværgternen har været i en stor tilbagegang i Europa og Danmark. En af de væsentligste årsager, har været den øgede badeturisme, som har fordrevet flere kolonier fra deres vante områder. Herhjemme er den da også at finde på Rødlisten over sjældne ynglefugle.

Dværgternen er dog svær at holde styr på, eftersom den hurtigt og effektivt kan få en ny koloni op at stå, hvis forholdende er optimale. Ligeledes kan den også hurtigt forlade velkendte lokaliteter, hvilket har medført adskillige grå hår ved diverse fugleobservatører.

Dværgterne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fuglene ankommer i april måned til landet. Men allerede i juli-august måned trækker de videre til Vestafrika. Der ses ikke mange fugle på træk igennem Danmark, da bestandene nord for Danmark er små.

Tidsmæssig fordeling

af Dværgterne baseret på Naturbasens observationer:
Dværgterne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dværgterne - månedlig fordeling

Biologi

: Dværgterne lever af fiskeyngel og krebsdyr, som den primært søger på lavt vand.

Den yngler gerne i koloni, men kan lejlighedsvist også yngle alene, typisk på sandrevler. Æggene lægges i en fordybning direkte på jorden omkring midt i maj måned. Typisk lægger den 2-3 æg og rugetiden er omkring 20 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er 17-21 dage gamle, men fodres givetvis i endnu 1-2 måneder.

Levested

: Dværgterne yngler og træffes på sandstrande, sandrevler og småøer, hvor de kan være ugeneret af mennesker. Den primære udbredelse i Danmark er i Vadehavet, hvor især Rømø huser mange par.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i form af badning, surfing og andre rekreative aktiviteter er sandsynligvis den primære grund til at antallet af ynglelokaliteter har været faldende i en længere årrække.

Bevaringstiltag

: Man kan sikre dværgternens ynglepladser ved at hindre adgang i en radius af mindst 2-300 meter fra redekolonien.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, samt Meltofte m.fl. Fuglene i Danmark 2002 Beman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: