:Dansk Astragel er en ret karakteristisk art, og der er ikke svære forvekslingsmuligheder i den danske flora.
Den anden danske art i slægten: Sød Astragel er en meget kraftigere plante, der ser helt anderledes ud.
Blomsterstanden kan have en overfladisk lighed med arter af Lucerne og Sneglebælgs; men disse har 3-koblede blade.
Bladene kan lede tanken hen på Vikke eller Fladbælg, men disse har ligefinnede blade, der ender med en brod eller slyngtråd.
Udbredelse
:Dansk Astragel er ret sjælden i Danmark.
De danske hovedforekomster er ved storebælts- og kattegatkyster og omkring Roskilde Fjord og Isefjorden. Dansk Astragel findes overvejende øst for storebælt og har kun få forekomster i Østjylland og det østlige Sønderjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Dansk Astragel baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt, hvis blomster bestøves af honningsøgende insekter. Frøene spredes ved vindslyngspredning, når bælgene springer op ved modenhed.
Etymologi:
Slægtsnavnet Astragulus skal være afledet af græsk astragalos, rullebenet, som er en fodrodsknogle hos pattedyr og som i oldtiden har været brugt til fremstilling af spilleterninger. De store frø fra en sydeuropæisk art i slægten er blevet sammenlignet med disse spillebrikker.
Artsnavnet er ikke særligt betegnende, da Danmark ligger nær nordvestgrænsen af dens udbredelsesområde og planten i øvrigt er ret sjælden i landet. Men det skyldes nok, at den første beskrivelse er gjort efter dansk materiale.
Slægten er stor og med over 1600 arter, som for de flestes vedkommende er knyttet til steppeområder. Der findes også en håndfuld andre arter i nordiske fjeldegne og på Øland/Gotland, I den danske flora er der kun Dansk og Sød Astragel.
Levested
:Strandoverdrev, strandenge, sydvendte skråninger. Langt de fleste danske forekomster er ved kysterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
