Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Rene Sørensen
    Foto: Rene Sørensen
  • Fotograf: Thomas  Thelle
    Foto: Thomas Thelle

Atlas

: Lyngbladbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Kropslængden er 5-6 mm. Hovedet, brystet og bagkroppen er sort. Dækvingerne er brune og blanke med en fin og tæt punktering. Dækvingerne er ca. en og en halv gange så lange som brede. Protonum har ofte 3 mørke pletter, og er omtrent dobbelt så bredt som langt.

Artens navn Lyngbladbille er afslørende for, hvilken art man har med at gøre, da Lyngbladbillen normalt kun findes på eller i forbindelse med lyng planter.

Bygningen af bageste bugled angiver kønnet hos Lyngbladbillen. Hos hunner spidser bugledet jævnt til og hos hanner findes der en dyb længdegrube i midten. Benene, især de bageste, er hos hanner ofte længere og kraftigere.

Lyngbladbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Farven af dækvingen kan varierer fra gyldenbrun til mørkebrun.

Forveksling

: Lochmaea slægten kan til dels ligne Galeruca og Haptoscelis slægterne i form, men adskiller sig hovedsageligt fra disse ved at forhoftegruberne bagtil er åbne og ikke lukkede som hos Galeruca og Haptocelis.

Lyngbladbillen kan forveksles med de to andre Lochmaea arter; Rødbrun Birkebladbille (Lochmaea caprea) og Tjørnebladbille (Lochmaea crateaegi). Især Rødbrun Birkebladbille kan ligne Lyngbladbillen, men hos Rødbrun Birkebladbille er mellemhofterne sammenstødende og hovedet helt sort. Ofte er oversiden også blankere hos Lyngbladbillen, og Rødbrun Birkebladbille har et noget grovere punkteret pronotum.

Udbredelse

: Findes hist og her hvor der findes hedelyng, men er ikke almindelig ellers. Den findes i størst antal på fugtig jord og områder med et lag af mos, hvori Lyngbladbillen ligger sine æg.

Da hederne hovedsageligt findes i Vest-, Midt- og Nordjylland, er dette området hvor Lyngbladbillen hovedsageligt har sin udbredelse.

Lyngbladbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago kan træffes fra foråret til efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Lyngbladbille baseret på Naturbasens observationer:
Lyngbladbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lyngbladbille - månedlig fordeling

Biologi

: Lyngbladbillen lever som larve og voksen af Hedelyng (Calluna vulgaris). Visse undersøgelser har dog fundet, at Lyngbladbillen også kan leve af andre arter inden for lyngfamilien som Grå-lyng (Erica cinerea) og Klokkelyng (Erica tetralix), dette dog i mindre omfang end hos hedelyng.

Lyngbladbillen har en generation pr. år. Voksne individer går i hi om vinteren i fugtigt mos og/eller under Hedelyngen. Når foråret nærmer sig og temperaturen stiger kommer Lyngbladbiller frem og begynder at æde af lyngen. I dette stadie kan Lyngbladbillen flyve og kan derfor spredes over længere afstande. Lyngbladbillen er dog dårligt flyvende og føres derfor afsted med vinden. Senere når der er nok føde, nedbrydes flyvemusklerne og Lyngbladbillen mister evnen til at flyve.

Æglægningen forgår på mos eller i nedbrudt plante materiale og foregår typisk i april til juni. Hvorefter de fleste overvintrede voksne Lyngbladbiller dør.

Larven findes fra juni til august og deres klart gule pupper kan findes i mos og toppen af jordlaget. De nye voksne individer begynder at vise sig i august og kan findes til september. I denne periode indtager de voksne individer føde, inden de går i vinterhi til næste forår.

I forhold til heden har Lyngbladbillen den effekt, at den spiser af Hedelyngen og dermed svækker den lyngen og åbner dækket i heden. Denne åbning i dække af Hedelyng på heden, tillader den mere konkurrencestærke art blåtop at indvandre, og kan dermed lede til at heden bliver mere græs domineret.

Levested

: Lever på Hedelyng (Calluna vulgaris).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. (1927). Danmarks Fauna 31. Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller (Chrysomelidae & Lariidae).

Dyrling, L. Larvevækst hos lyngens bladbille og lyngmåleren (lochmaea suturalis og Ematurga atomaria) som udtryk for hedelyngs (Calluna vulgaris) fødekvalitet under ændrede vækstbetingelser Zoologisk laboratorium 89, 11-12

Johansson, M., Riis-Nielsen, T., Elmegaard, N., & Nielsen, B. O. (2000). Bille hærger Danmarks heder. Aktuel Naturvidenskab, (5), 1921.

Rosenburgh, A., & Marrs, R. (n.d.). The Heather Beetle : a review, (April 2010).

Waloff, N. (1987). Observations on the heather beetle Lochmaea suturalis (Thomson) (Coleoptera, Chrysomelidae) and its parasitoids. Journal of Natural History, 21(3), 545556.

De senest indberettede arter i Naturbasen: