:Let genkendelig fra alle andre danske guldsmede. Thorax er sort med gule striber, og abdomen er sort med gule ringe. Øjnene er grønne. Kropslængden er mellem 75 og 83 mm, og vingefanget ligger mellem 88 og 104 mm ifølge Nielsen (1998). Hannens bagkrop er slank og udvides nær spidsen til en kølle, mens hunnens bagkrop er mere ensartet kraftig i hele dens længde.
:Ingen af betydning i Danmark. På internationalt plan er der variation bl.a. i de gule tegningers størrelse og udbredelse.
Forveksling
:Ingen danske arter.
Udbredelse
:Kongeguldsmed findes i Danmark formentlig kun ynglende i Jylland. Hovedudbredelsen er i det Midt- og Vestjyske område. Holmen (2002) nævner enkelte fund fra Sjælland, som kan være svenske tilflyvere.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden angives til at være ultimo maj til august. Juni og juli anses som at være de bedste måneder at se arten i.
Tidsmæssig fordeling
af Kongeguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
:Efter parring lægger hunnen æg i vandløb, hvor larven klækkes og udvikles. Larven lever delvist nedgravet i sand eller grus, hvor den sidder på lur efter bytte. Larveudviklingen varer i Danmark 4 til 5 år.
Levested
:Larver af Kongeguldsmed er meget iltkrævende, og levestederne er da også karakteriseret ved at være små rene, hurtigstrømmende bække. Arten findes ofte i nærheden af kildeområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
