Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden
  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Atlas

: Blankplettet Tandbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 13-21 mm. Kroppen er sort, men er især på hoved og pronotum dækket af kort og tæt filtagtig behåring. På dækvingerne er behåringen mere spættet. Pronotum har en kraftig og spids sideknude på hver side. Dækvingerne har 2 lyse tværbånd placeret hhv. lidt foran og lidt bagved midten. I mellem disse to tværbånd er der en sort og nøgen sideplet der er tydeligt afgrænset.

Følehornene er betydeligt kortere end kroppen.

Blankplettet Tandbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Winther

Forveksling

: Andre arter i slægten kan overfladisk ligne i farve og form, måske især Egetandbuk (Rhagium sycophanta), men alle arterne adskiller sig ved at mangle den nøgne og sorte sideplet som Blankplettet tandbuk har.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Blankplettet Tandbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne dyr er aktive fra sidst i april - juli, men da den overvintrer som voksen, findes den ofte i puppekammeret i stubbe og stammer i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Blankplettet Tandbuk baseret på Naturbasens observationer:
Blankplettet Tandbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blankplettet Tandbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler primært i løvtræ, heriblandt bøg, birk, eg, ask og rødel. Larven lever i barken eller mellem barken og veddet af stubbe og stammer. Larven er normalt toårig. Forpupningen finder sted om sommeren. Det voksne dyr overvintrer i puppekammeret og kommer frem sidst i april og maj. Her kan den både findes kravlende på stammer og stubbe samt på blomster, f.eks. hvidtjørn.

Levested

: Løvskove
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: