Forveksles let især med Plettet Heksetragthat, hvorfor den bør bekræftes i forum på basis af gode fotos, i det mindste i tvivlstilfælde!
Kendetegn
:Hatten er normalt 2-9 cm i diameter. Som ung er den hvælvet, men den får rimelig hurtigt tragtform. Hattens overside er glat, nærmest lidt fedtet (sådan lidt ligesom voks), ofte er midten svagt skinnende. I midten er den mørkebrun med en smule rødbrun glød, udefter bliver den lysere og lysere, sådan fra en god lys orangebrun (lidt lys læder) til det gulbrune. Kan med alderen få lidt rustbrune pletter på hattens overside.
Lamellerne løber halvlangt ned af stokken, sidder ret tæt, er regelmæssige, evt. med små "tænder" ude ved hatteranden, hvidlige med en lys lidt okkerbrun farve iblandet, (men udseendet er mest hvidligt).
Stokken er ca. 2-5,5 cm høj, omkring 0,4-1,2 cm bred/tyk, oftest rundcylindrisk, men kan være en smule kølleformet, gulbrun til lys okkerbrun. Hvis man brækker svampen midt over, fortsætter det glatte fedtede lag fra hattens overside langt ned i stokken.
Lugten er normal svampet, med en smule syrlighed indblandet.
:Der er ingen åbenlys forveksling, men muligvis med Almindelig tragthat (Clitocybe gibba)
Udbredelse
:Yderst almindelig, især i nåleskov, men også andre steder, f.eks. på kompostbunker, flis o.l.
Hvornår ses den?
:Den ses fra august til november med højsæson i september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Brunstænket Heksetragthat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Tidligere var denne svamp kendt under navnet Brunstænket tragthat (Lepista inversa). Svampen vokser normalt i skov, men kan sjældent findes på åbent land. Den står meget ofte i heksering, men kan også ses i smågrupper, der dog ofte i hvert fald lidt står i en hvælvingsagtig form.
Den er spiselig, men ikke højt estimeret, og en af de svampe, der går under betegnelsen "svampesamlerens trøst".
Levested
:Den vokser både i løv- og nåleskov, og træffes også sjældent på åbent land, på de fleste jordbunde, men den kan godt lide god muld.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
