Rød Glente
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten Hald Holdensen
    Foto: Kirsten Hald Holdensen
  • Fotograf: Michael Winther
    Foto: Michael Winther
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen

Kendetegn

: Rød Glente er en elegant og iøjnefaldende rovfugl med en længde på omkring 60–70 cm og et vingefang på op til 170 cm. Arten kendes især på sin lange, smalle og dybt kløftede hale, som ofte vipper let fra side til side i flugten – et træk, der gør den let at kende i luften. Dens vinger er lange og smalle med tydelige “fingre” (spredte håndsvingfjer) og ofte lidt sænkede i glideflugt.

Fjerdragten er overvejende rustrød, særligt på bugen, brystet, skuldrene og oversiden. Brystet er prydet med smalle, mørkebrune længdestriber, som giver fuglen et stribet udseende på nært hold. Hovedet står i kontrast med sin gråhvide farve og fine stribning, hvilket giver glenten et karakteristisk udtryk.

På undersiden af vingen ses tydeligt de såkaldte "vinduer" – to hvide felter i hånden, der fremstår i stærk kontrast til de mørkebrune undervinger og de sorte spidser på håndsvingfjerene. Halen er rustrød med mørke bånd og kløftet form, og overgumpen er ligeledes rustrød.

I luften er Rød Glente en yndefuld svæver med langsomme, glidende bevægelser. Den benytter ofte termiske opvinde til at stige op i store cirkler og kan patruljere lavt over åbne landskaber på udkig efter føde. Den kløftede hale bruges aktivt som ror, og vingerne holdes oftest vandret eller let nedadbuede.

Kønnene er ens og kan ikke skelnes i felten. Ungfugle (juvenile) adskiller sig dog fra voksne ved at have en mindre kløftet hale, en mere lysebrun tone i fjerdragten, og en mindre intens rustrød farve på bug, bryst og skuldre. Ungfuglene virker generelt mere matte end voksne fugle.
Rød Glente
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Forveksling

: Rød Glente (Milvus milvus) kan forveksles med den nært beslægtede Sort Glente (Milvus migrans), som dog kun sjældent optræder i Danmark og primært ses som træk- eller sommergæst i meget begrænset antal.

Den væsentligste forskel mellem de to arter ses i halens form og fjerdragtens farvetone. Hvor Rød Glente har en dybt kløftet og tydeligt rustrød hale, er Sort Glentes hale kun svagt kløftet og generelt mørkere brun i farven – ofte næsten ensfarvet med resten af fuglens overside.

I flugten fremstår Sort Glente generelt mørkere og mere ensartet. Den mangler Rød Glentes karakteristiske hvide felter ("vinduer") i håndsvingfjerene, som hos Rød Glente skaber en markant kontrast til den mørkebrune undervinge. Sort Glente virker mere "mudret" i farverne og har ikke samme elegante fremtoning.

Desuden virker Rød Glente mere yndefuld i flugten med længere vinger og mere udpræget brug af halen som styreorgan, mens Sort Glente ofte fremstår mere kompakt og har et knap så elegant svævemønster.

Udbredelse

: Rød Glente har sin primære udbredelse i det vestlige og centrale Europa. Artens kerneområder findes i Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor bestanden er stor og stabil. Mod nord når Rød Glente sin naturlige udbredelsesgrænse i Danmark, det sydlige Sverige og Skotland, hvor den optræder i mere spredte og begrænsede bestande.

Rød Glente var tidligere en almindelig ynglefugl, men blev – som mange af vore rovfugle – mål for systematisk forfølgelse og udryddelseskampagner fra midten af 1800-tallet. Ulovlig jagt, ægsamling og forgiftning førte til, at arten forsvandt helt som ynglefugl i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var først i 1970’erne, at Rød Glente igen begyndte at yngle i Danmark, som følge af bedre beskyttelse og ændrede holdninger til rovfugle. Genindvandringen var langsom i begyndelsen, men har siden årtusindeskiftet taget fart på. I dag anslås den danske bestand at tælle omkring 300 ynglepar, og bestanden ser ud til stadig at vokse.

Rød Glente yngler i Danmark primært i Øst- og Nordjylland, på Fyn samt i Vest- og Nordsjælland, særligt i skovrige og kuperede landskaber med god adgang til åbne marker.
Rød Glente - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rød Glente er en delvis trækfugl i Danmark, og forekomsten varierer i løbet af året afhængigt af alder, vejrforhold og geografisk placering.

De danske ynglefugle ankommer typisk til deres territorier i begyndelsen af marts, når vinteren slipper sit tag. I år med ugunstigt vejr kan ankomsten dog forsinkes med flere uger, og yngre fugle – som endnu ikke deltager i ynglen – ankommer generelt senere end de voksne og mere territoriale individer.

Efter yngletiden forlader hovedparten af de danske fugle landet i september måned. De fleste overvintrer i Sydvesteuropa, især i områder af Frankrig og Spanien, hvor fødetilgangen er mere stabil gennem vinteren. Dog viser nyere observationer, at flere og flere adulte fugle vælger at overvintre i Danmark, især i milde vintre. Det skyldes både klimaændringer og ændringer i fødeudbuddet. Vinterobservationer er i dag ikke usædvanlige, og fuglene ses ofte i klynger ved kollektive overnatningspladser, typisk i skovområder nær åbne marker.

I tillæg til de hjemlige ynglefugle kan man under både forårs- og efterårstrækket opleve svenske røde glenter, der passerer gennem Danmark på vej til og fra deres yngleområder længere mod nord. Disse ses især på træklokaliteter på Sjælland og de sydlige Øer, som Gedser Odde, Falsterbo-sigtelinjen og Stevns. Her kan antallet af trækkende glenter nå høje niveauer på enkelte dage, særligt i gunstige vejrforhold med sydøstlige vinde.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Glente baseret på Naturbasens observationer:
Rød Glente - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Glente - månedlig fordeling

Biologi

: Rød Glente er en udpræget fødemæssig generalist, hvilket betyder, at den udnytter en bred vifte af fødekilder, afhængigt af årstid, tilgængelighed og landskabstype. Den er dog særligt kendt for sin rolle som ådselsæder, hvor den effektivt opsøger og udnytter døde dyr – både i det åbne landskab og langs vejnettet.

Selvom ådsler spiller en vigtig rolle, udgør levende bytte en stor del af kostsammensætningen. Det drejer sig bl.a. om padder, krybdyr, smågnavere og fugle, som fanges enten på jorden eller i lav flugt. En svensk undersøgelse har vist, at op mod 75 % af fødeemnerne består af fugle, hvilket understreger, hvor stor betydning fuglebytte har – især under opfodring af unger. Blandt de fuglearter, der oftest registreres som bytte, er kragefugle, særligt husskade og krage, fremtrædende. Disse er lette at lokalisere og fange – især i det åbne agerland.

Rød Glente har desuden vist sig i stand til at udnytte menneskeskabte landskaber aktivt. Flere undersøgelser har påvist, at glenter, som yngler i nærheden af større veje og motorveje, ofte har højere ynglesucces. Det skyldes primært en forøget adgang til trafikdræbte dyr, som leverer en stabil og let tilgængelig fødekilde i yngletiden. Kadavere af harer, fasaner, pindsvin og andre smådyr indsamles effektivt og bringes til reden.

Denne tilpasningsevne gør Rød Glente robust i visse menneskepåvirkede landskaber, men gør den også sårbar over for ændringer i fødeudbuddet, fx som følge af intensiv landbrugsdrift eller oprydning langs veje. Glentens afhængighed af let tilgængelig føde gør den samtidig følsom over for miljøgifte, som kan ophobes gennem ådsler eller forurenede byttedyr.

Levested

: Rød Glente er tæt knyttet til det åbne og varierede kulturlandskab, hvor den finder en ideel kombination af føderige jagtområder og egnede redelokaliteter. I Danmark forekommer arten primært i landbrugsprægede egne med spredte småskove, levende hegn, enge og markarealer, der giver adgang til både ådsler og levende bytte.

De danske ynglepar vælger typisk redelokaliteter i mindre lukkede skovpartier, lunde eller skovbryn, hvor de placerer reden højt i en gammel bøg eller eg. Reden bygges ofte genbruges fra år til år og udvides løbende med grene og andet materiale.

Mens selve ynglen foregår i skov, sker fødesøgningen primært i det omgivende åbne land. Her patruljerer Rød Glente lavt over marker, enge, vejkanter og græsningsarealer på jagt efter ådsler, smådyr og fugle. Skovbryn, levende hegn og randzoner er særligt vigtige for artens fouragering, da de rummer stor biodiversitet og mange potentielle byttedyr.

Rød Glente foretrækker lavtliggende områder med mosaiklandskaber, hvor skov og ager veksler, og hvor menneskelig aktivitet ikke er for intensiv. Forstyrrelser ved reden, fx skovhugst eller fritidsaktivitet, kan føre til ynglesvigt, og arten er derfor afhængig af rolige redesteder i nærheden af føderige områder.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden.

Bevaringstiltag

: Rød glente kan hjælpes i yngleperioden ved at undlade menneskelig forstyrrelse i en radius af mindst 200 meter fra reden i perioden marts-august.

Påbegyndt af Ole Roland Therkildsen d. 06-04-2005. Senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 06-06-2025. Læst 89.010 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Rovfugle (Falconiformes) kunne også have din interesse:

1. Duehøg - Accipiter gentilis
2. Blå Glente - Elanus caeruleus
3. Steppehøg - Circus macrourus
4. Havørn - Haliaeetus albicilla
5. Kongeørn - Aquila chrysaetos
6. Sort Glente - Milvus migrans
7. Fiskeørn - Pandion haliaetus
8. Musvåge - Buteo buteo
9. Lærkefalk - Falco subbuteo
10. Dværgfalk - Falco columbarius

De senest indberettede arter i Naturbasen: