Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Walther Toft
    Foto: Walther Toft
  • Fotograf: brian pedersen
    Foto: brian pedersen
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen

Kendetegn

: Med en længde på kun 25-30 cm, og et vingefang på 52-69 cm, er Dværgfalk Europas mindste falk. Hannen er blot på størrelse med en Solsort. Hunnen tydeligt større.

Der er tale om en kompakt bygget falk. Vinger og hale er noget kortere end Tårnfalks. Fuglen ligner i silhuet Vandrefalks (spids hånd, ret bred arm og mellemlang hale). Flugten er hurtig og ilter med rappe, stive vingeslag efterfulgt af hurtig glideflugt. Flyver normalt lavt over terrænet. Under jagt på småfugle skifter den flugtteknik og ligner pludselig en stor drossel.

Det er normalt en fugl, man kun ser i ganske få sekunder ad gangen når den suser forbi – og ofte når man ikke at hæfte sig ved andet end den typiske haletegning: hos hun og ungfugl jævnt tværbåndet og hvidlig, hos han et markant sort bånd yderst; Spurvehøgens halebånd er gråtonede, svagere og bredere. Den sidder dog ofte lavt i terrænet, på en sten eller en hegnspæl, på udkig efter bytte. ”Muser” aldrig som Tårnfalken.

*

HAN - er på oversiden ensfarvet mørkt gråblå med bredt, sort endebånd på halen; undersiden er lyst rustgult med mørke længdestriber. Strube hvid, skægstribe smal og diffus. Begge køn har ensfarvede vingeoversider uden Tårnfalkens kontrast og har relativt mørke vingeundersider.

HUN - har kraftigt plettet underside og mørkebrun overside; har dog nogle gange askegrå fjerbaser på oversiden og er da mere lys.

UNGFUGL - ligner hunnen meget (og kan normalt ikke adskilles fra hun i felten), men har mørkere overside med rustbrune fjerrande. Desuden har den et lyst bånd på oversiden af vingerne.

Stemme: Et hurtigt ”ki-ki-ki”, hannen lysere og hurtigere end hunnen. Har den hurtigste og højstliggende stemme blandt småfalkene. Hastigheden er i sig selv et godt kendetegn.

Jizz: Kortvinget og langhalet falk: en mørk "pil" - i målrettet og temperamentsfuld flugt og med MEGET hurtige vingeslag (der indimellem afbrydes af en kort periode med glid) lavt over landskabet som lille, spidsvinget Spurvehøg eller Hjejle – kan meget vel være Dværgfalk.

Dværgfalk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Erik Nissen

Forveksling

: Spurvehøg - hun kan forveksles med Spurvehøg, som har korte, brede og afrundede vinger (i glideflugt dog noget spidse) samt tværstribet underside. Om haletegning: se ovenfor under "Kendetegn".

Vandrefalk - i en situation hvor størrelsen er umulig at vurdere – f.eks. når fuglen ses alene mod himlen i kreds- eller glideflugt - kan specielt ung Vandrefalk komme ind i billedet. Vandrefalken har dog en forholdsmæssigt lidt længere hånd, en kraftigere krop og en kortere hale. Desuden har Vandrefalk større fødder ("boksehandsker", KMO). Små vandrefalkehanner kan også optræde næsten lige så temperamentsfuldt som Dværgfalk og i en aktivflugt der er næsten lige så hurtig.

Lærkefalk - er større med længere vinger, kortere hale og lysende hvid kind.

Udbredelse

: Yngler i resten af Norden, bortset fra Danmark – alle steder i ret beskedent antal. (Færøerne ca. 25, Sverige ca. 5.000, Norge ca. 2.500, Finland ca. 2.000 og Island ca. 750 par). Fuglen er svær at registrere på ynglepladsen; derfor den store usikkerhed om antallet af ynglepar.

Desuden yngler fuglen på De britiske Øer og gennem Rusland til Stillehavet samt i Nordamerika.

Dværgfalk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det er en art, hvis udbredelse ligger nord for os, så den ses kun på træk og vinterophold her. Kun få overvintrer i Danmark. Trækket begynder at kunne mærkes her i landet ca. først i august, kulminerer sidst i september og ebber ud i oktober. Forårstrækket forløber i tiden midt i marts til sidst i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Dværgfalk baseret på Naturbasens observationer:
Dværgfalk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dværgfalk - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler normalt 1-2 år gammel i par, som tilsyneladende kun holder sammen én sæson. Reden findes gerne i forladt fuglerede i træ, på jorden eller i klippeskråninger med vegetation på hylderne, sjældent på afsatser i lodrette klippevægge. Reden er en gammel kragerede el.lign., eventuelt en uforet fordybning. Reder i klitter kan fores med en smule græs som den rugende fugl trækker ind.

Æglægning fra sidst i maj til først i juni – de 3-5 æg udruges af magerne i fællesskab på 26 dage. Redetiden er 28-32 dage, og ungerne er flyvefærdige fra omkring 1. august. Efter yderligere ca. 30 dage er de selvstændige.

Lever helt overvejende af småfugle fanget i det åbne land og nær lave krat. Specielt i gode gnaverår kan den tage f.eks. markmus og lemminger.

Levested

: Yngler i fjeldenes birke- og pilezone samt på moser i nåleskovsbæltet, på åbne heder og langs åbne kyster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Europas fugles æg, reder og unger v/Harrison, Gads Forlag 1977.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2006.

Rovfuglene i Europa v/Génsbøl, Gyldendal 2004.

Rovfugle i felten v/Klaus Malling Olsen, POlitikens Forlag 2007.

De senest indberettede arter i Naturbasen: