Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen

Kendetegn

: Hunnen 9-10 mm, hannen 7-9 mm. Hunnen har sorte hår på oversiden af forbrystet, mens kanterne af forbrystet har lange, primært lyse hår. Panden er behåret med både lyse og mørke hår. Der er uskarpt markerede hvide bånd på bagkropsleddene, og behåringen er her kraftigst i siderne. Et diagnostisk kendetegn er, at hunnens skinneben og fodled er klart orange. Hannen er sort med sparsomme hvidlige hår - pandeskjoldet er hvidligt.
Tormentiljordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Variation

: Arten varierer kun lidt.

Forveksling

: Tormentiljordbi ligner lidt en lille udgave af tandet jordbi (Andrena denticulata), men artens præference for tormentil peger normalt straks i den rigtige retning.

Udbredelse

: Arten er i Danmark fundet på ganske få lokaliteter, primært i Jylland, ligesom der stadig er en bestand på Læsø. Den bør eftersøges på alle lokaliteter, hvor der er store bestande af tormentil. I Europa findes den primært nord for Alperne og langt ind i Rusland. I mange lande er den i kraftig tilbagegang, bl.a. i Holland, ligesom den i Storbritannien er omfattet af bevaringsplan #41. Den er internationalt rødlistet DD (data deficient), men er nationalt rødlistet som truet i syv lande.
Tormentiljordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark ses tormentiljordbi fra midten af juni til midten af august, dog mest talrigt i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Tormentiljordbi baseret på Naturbasens observationer:
Tormentiljordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tormentiljordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Tormentiljordbi er oligolektisk på tormentil (evt. også andre arter af potentil), og eftersom hver blomst kun indeholder en smule pollen, kræves normalt ganske tætte bestande af tormentil, før en bestand kan opretholdes. Hunnen graver sin rede i bart sand på varme, læfyldte sydskrænter, og redetætheden kan være ganske stor, nogle steder op til 10 redehuller på en kvadratmeter. Arten redeparasiteres af tormentilhvepsebi, Nomada roberjeotiana, som imidlertid ikke er truffet i Danmark siden 1971 på Enebærodde.

Hannen kan i hedeområder træffes nektarsøgende på en række andre arter, bl.a. hedelyng.

Levested

: I Danmark findes tormentiljordbi især fundet i ådale og på skrænter, hvor kær veksler med overdrev og hede. Her står tormentil ofte med rødderne i grundvand og tilbyder derfor altid masser af pollen - også i tørre somre. På sådanne lokaliteter er afstanden til nærmeste redepladser ofte kort, hvilket muliggør lokalt tætte bestande. Den træffes dog også på egentlige heder med store bestande af tormentil.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Falk, S: Tormentil Mining Bee (hentet 5/10 2018): www.flickr.com/photos/63075200@N07/sets/72157634553867472/

Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

IUCN Red List: Andrena tarsata (hentet 5/10 2018): www.iucnredlist.org...1

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. www.bestuivers.nl...Bijen_v_Nederland.pdf

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100

De senest indberettede arter i Naturbasen: