:Europæisk Bison er det tungeste landlevende pattedyr i Europa. Den er kendetegnet ved sin massive kropsbygning, kraftige hals, og en tydelig pukkel over skuldrene. Dyrene har en tyk, brun pels, som bliver tættere om vinteren. Hannerne kan veje op til 900 kg, mens hunnerne er mindre og vejer mellem 300-500 kg. Begge køn har korte, krumme horn.
:Der er mindre variation i udseendet mellem individer, men hannerne er generelt større og mere muskuløse end hunnerne. Pelsens farve kan variere fra lys brun til mørk brun afhængigt af alder og tid på året. Kalve har en lysere brun pels, der gradvist bliver mørkere med alderen.
Forveksling
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
:I Danmark findes Europæisk Bison i reintroducerede bestande, fx i Almindingen på Bornholm og Lille Vildmose. På verdensplan var arten tidligere udbredt i store dele af Europa, men den blev næsten udryddet i begyndelsen af det 20. århundrede. Gennem bevaringsprojekter er bestanden nu vokset og findes i dag i flere lande, herunder Polen, Tyskland og Rumænien.
Hvornår ses den?
:Europæisk Bison kan observeres året rundt i Danmark i de områder, hvor de er genudsat.
Tidsmæssig fordeling
af Europæisk Bison baseret på Naturbasens observationer:
:Europæisk Bison er planteæder og lever primært af græs, urter, blade og bark. De er sociale dyr, der lever i flokke, ofte med en dominerende hun som leder. Hannerne lever alene eller i mindre grupper, undtagen under parringssæsonen, der finder sted om sommeren. Drægtighedsperioden varer ca. 9 måneder, og hunnerne føder typisk en enkelt kalv.
Levested
:Arten foretrækker skovklædte områder med åbne græsarealer, hvor de kan finde føde.
Trusler
:Historisk set er Europæisk Bison blevet udsat for massiv jagt og tab af habitat, hvilket næsten førte til artens udryddelse. Moderne trusler inkluderer sygdomme og indavl på grund af små populationer.
Bevaringstiltag
:Bevaringstiltag for Europæisk Bison inkluderer genudsættelsesprojekter, overvågning af genetisk variation og etablering af beskyttede områder. Internationale samarbejder som IUCN og EU-projekter har været afgørende for artens genopretning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
