Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Søren M. Rasmussen
    Foto: Søren M. Rasmussen

Kendetegn

: Kropslængden for dronninger er 15-17 mm, for arbejdere 10-14 mm og for hanner 12-14 mm. I "klassisk" dragt ganske umiskendelig med kraftigt gult bånd på forbrystet, et kraftigt, men brudt gult bånd på andet bagkropsled og en ferskenrød hale, gerne med lidt hvidlige hårspidser. Arbejderne synes ofte meget mørke med ferskenfarvet hale.
Klokkehumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Rasmus Momme

Variation

: Som hos alle humlebier er der en stor variation i farvetegningerne, som derfor ofte umuliggør sikker artsbestemmelse alene på baggrund af fotos. En mørk udgave kaldes var. proteus.

Forveksling

: Forveksling sker typisk med de andre almindelige rødhalede arter, lille skovhumle (Bombus pratorum) og stenhumle (Bombus lapidarius). Typiske eksemplarer med gulbåndet forbryst, adskilt gult bånd på 2. bagkropsled og en lys ferskenfarvet hale bør dog ikke volde de store problemer. Nøglekendetegnet hos dronninger og arbejdere er, at metatarsus 2 i hele sin længde er korthåret - hos både lille skovhumle og stenhumle er, at metatarsus 2 øverst har væsentligt længere hår end nederst.

Udbredelse

: Klokkehumle har en landsdækkende udbredelse i Danmark, men er de fleste steder sjælden eller fåtallig. Den er formentlig gået stærkt tilbage i forbindelse med den generelle tilbagegang i arealet af blomsterrigt græsland. I resten af Nordeuropa er der også konstateret tilbagegang. Verdensudbredelsen dækker Europa og den vestlige del af Asien.
Klokkehumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arbejderne ses fra juni, hanner fra medio juli. Arten kan ses ind til slutningen af september.

Tidsmæssig fordeling

af Klokkehumle baseret på Naturbasens observationer:
Klokkehumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klokkehumle - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler i muldvarpe- eller musegange. Kolonierne bliver ret små, normalt mellem 80 og 150 individer. Arten er pollengemmer, dvs. at den gemmer pollen i forladte yngelceller, og at larverne fodres af dronningen eller arbejderne. Pollen indsamles primært på liden klokke, men også på djævelsbid og blåhat. Artens snyltehumle, klokkesnyltehumle (Bombus quadricolor), er ikke set siden 1934, men burde stadig kunne findes, hvis vi gør os umage.

Levested

: Klokkehumle er som navnet antyder umanerligt glad for klokke. Den vil kunne findes i de fleste områder med tætte bestande af liden klokke - dvs. på heder og næringsfattigt græsland.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dupont, Y & H.B. Madsen, 2010: Humlebier. Natur og Museum 49 (1). Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Peeters et al., 2012: De Nederlandse Bijen (Hymenoptera: Apidae s.l.). Natuur van Nederland 11. 544 pp. Naturalis Biodiversity Centre, Leiden.

De senest indberettede arter i Naturbasen: