Larven: Orange hoved, fint 2-farvet-marmoreret bagest, og med rødlige "flammer" ude i siderne, inkl. en ovalformet "liggende" sort sideplet. Mund rød og sort øjeplet.
Nakkeskjoldet, ofte med lys forkant, har 2 tydelige nakkepletter nederst på siden.
Rygfarven ofte brunlig, som når ned til sidelinien. Herefter en lys underside inkl ben. Dorsallinien mørk og pinacula lysgrå til cremefarvet med hvidlige eller lysgrålige hår.
Ligesom nakkeskjoldets sidepletter kan analskjoldet faktisk have nogle tilsvarende sidepletter - men ikke altid. Analskjoldet kan være orange-rødligt.
Spiraklerne gråligt brune (evt. oliven eller gulligt grønne).
:Larven kan variere noget i farvenuance på ryggen, fra brun til blåligt sort.
Forveksling
:Larven kan til dels forveksles med flere andre:
Ancylis apicella - samme larvetid, men kun på Tørst.
Clepsis rurinana, som har samme larvetid, men findes kun i SØ-Danmark.
Desuden Cacoecimorpha pronubana, som ikke har så lys underside.
Udbredelse
:Arten er almindelig i DK - og findes i det meste af Europa, fra Spanien til Skandinavien, samt hele Østeuropa.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra maj til midt i juli.
Larven mødes i september til oktober og overvintrer, fuldt udvokset til ca 20 mm - og kan igen mødes marts-april.
Tidsmæssig fordeling
af Høstvikler baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven er polyfag og kan i sensommeren findes på et væld af forskellige foderplanter, primært små træer. Den kan mødes på Poppel, Gedeblad, Røn, Birk, Hvidtjørn, Pil, Lind, Eg, Brombær, Kirsebær, Tidsel, Gyvel og er set på Perikon og Lyng, så generelt: Lave planter, urter, græsser ... den er bestemt ikke kræsen.
Den er altid gemt i et spind mellem blade i et ombuk eller lign, men taktikken er stort set forskellig fra plante til plante eller fra dyr til dyr.
Levested
:Larven findes primært på steder med halvskygge, i Busklandskaber, Hedelandskaber og i blandede skove/plantager - ca. i 1/4 - 3/4 m´s højde.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
