:Spidsanden er en stor svømmeand med en meget lang hals. Den har en længde på 52-75 cm og et vingefang på 80-95 cm. Hannen er størst. Vingerne er lange og smalle. Halen er lang og spids, deraf navnet spidsand. Vingebagkanten er hvid. Hannen kan ikke forveksles med andre. Hovedet er mørkebrunt med en hvid lodret stribe bagerst. Halsen er hvid. Hunnen er lys og spættet.
:Hunnen kan forveksles med andre hunner af svømmeænder: gråand hun og knarand hun.
Udbredelse
:Spidsanden yngler i Skandinavien og Rusland og overvintrer i Vesteuropa, bl.a. i England og Frankrig.
Hvornår ses den?
:Spidsanden ses hovedsagelig på trækket i august-november og igen i marts-april når de er på træk mellem ynglestederne og vinterkvartererne.
Tidsmæssig fordeling
af Spidsand baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Spidsanden lever af plantemateriale og tilknyttede smådyr som den finder på lavt vand i fjorde og vige og på strandenge.
Levested
:I træktiden ses op til 6000 spidsænder i Danmark, især i kystlaguner og andre vådområder.
Spidsanden er en fåtallig dansk ynglefugl. Der er ca. 150 par i danmark og den yngler på strandenge.
Trusler
:Menneskelige forstyrrelser i raste og fourageringsområderne. Mindre føde (vandplanter) i lavvandede områder på grund af tilførsel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst. Opdyrkning eller manglende forvaltning (græsning) af strandengene.
Bevaringstiltag
:Man kan hjælpe spidsanden ved at sikre uforstyrrede raste- og fourageringsarealer, eksempelvis jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe naturlige fourageringsarealer på græssede strandenge, samt ved at begrænse udledningen af næringsstoffer til kystområderne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
