Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hans Øllgaard
    Foto: Hans Øllgaard

Atlas

: Fruebær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den ligner en korbær, men har indtil 40 cm. høje blomstrende skud, der ikke er sideskud på 1. årsskud som hos brombær, hindbær og korbær, men udgår direkte fra jordniveau, og dør bort efter blomstring og frugtsætning.

Den har krybende jordstængel, som kan lave rodskud.

Desuden har den lange rankede skud, som hen på sæsonen slår rødder og danner overvintringsknopper, hvorefter skuddet visner.

Alle blade er 3-koblede, grovtakkede og dunhårede.

Blomsterne sidder i en lille halvskærm, der ofte er skjult mellem løvbladene.

Fodfligene er smalt lancetformede og tilvoksede stænglen.

Frugterne er røde og er nogle ret fåtallige, syrlige stenfrugter.

Fruebær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: Fruebær forveksles let med især Korbær, men også med spinkle former af hindbær og brombær. Den kendes især på at være helt urteagtig, d.v.s. de blomstrende skud udgår ikke fra 1. årsskud, men fra grunden.

Udbredelse

: Fruebær er efterhånden temmelig sjælden, hyppigst i kalkprægede egne på Sjælland og i Østjylland.
Fruebær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Fruebær baseret på Naturbasens observationer:
Fruebær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fruebær - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter.

Etymologi:

Saxatilis betyder "voksende mellem klipper".

"Fruebær" er et lån fra tysk: Frauenbeer - "kvindebær".

Levested

: Kalkholdig bund, især i skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)















Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen: