:Længde: 2-3 mm. Hovedet og pronotum er mere eller mindre rødgule, ofte iblandet mere gullige nuancer, især langs pronotums midte og siderande. Hovedet er bagtil smalt sort. Dækvingerne er gullige med mørkere søm og ofte en diffus mørk skulderplet. Benene er rødgule mens følehornene er sorte med rødgul rod. Kroppens underside er overvejende sort, med lysere for- og mellembryst samt ofte lysere bagrand på sidste bugled.
Kroppen er kraftigt hvælvet. Pronotum er kun meget svagt punkteret og fremstår derfor glat. Dækvingerne er højst dobbelt så lange som pronotum og har regelmæssige punktrækker, som ikke er udviskede bagtil.
:Den eneste oplagte forvekslingsmulighed er Cryptocephalus pusillus. Mange forveksler de to arter med hinanden, da pusillus forekommer i en lys udgave, der ligner en hel del. Normalt har C. pusillus mere udstrakt sort tegning på dækvingerne med en stor plet bag midten. Dækvingerne kan også være helt sorte med kun lysere bagrand.
C. pusillus kan adskilles ved at dækvingerne er over dobbelt så lange som pronotum samt ved at dækvingernes punkstriber bagtil er meget finere end hos fulvus og mere eller mindre udviskede. Ofte vil også fundstedet kunne afgøre arten, idet pusillus lever på løvtræer i modsætning til C. fulvus.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Cryptocephalus fulvus baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er tilknyttet soleksponerede og tørre lokaliteter, hvor den lever på diverse urter. Arterne i denne slægt kommer ofte kun frem i varmt og solrigt vejr med rolige vindforhold.
Levested
:Overdrev og strandoverdrev, heder, ruderater, råstofgrave og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
