:Sporestøv hvidt, smag brændende skarp. Hat 3-10 cm bred, hvælvet til udbredt, midten lidt nedtrykt, højrød, randen kamfuret-knudret, hathud aftrækkelig. Lameller hvide, alle lige lange. Stok hvid, cylindrisk-kølleformet. Kød hvidt, med frugtagtig lugt.
:Stor Gift-Skørhat findes på to helt forskellige biotoper, dels på tør sandjord i fyrreskov, (sjældnere under fyr i moser), dels på fugtig bund under rødgran (sjælden i Danmark). De to former er næsten ens, granformen gennemsnitlig større, og de adskilles ikke systematisk. Granskovsformen er typen for arten. I granskov på tør bund findes en slankere form med mindre og i midten mørkere hat, f. longipes (ikke rapporteret fra Danmark, men almindelig i Sverige).
Forveksling
:I tidens løb er en række arter er gennem tiden blevet udskilt fra den gamle art Gift-Skørhat. Lille Gift-Skørhat (Russula mairei) vokser i bøgeskov på tør bund og har ofte et blågrønt skær på basis af lamellerne og mindre aftrækkelig hathud. Russula silvestris vokser under eg og bøg på tør bund og kan kun kendes mikroskopisk fra Lille Gift-Skørhat. Bleg-Gift-Skørhat (Russula betularum) vokser under birk på fugtig bund, hatten er rosa, men bleger af til hvid. Vand-Skørhat (Russula aquosa) vokser på fugtig bund under gran og birk og har kun svagt skarp smag. Der findes en lang række andre skarpe røde skørhatte, som kan forveksles med Stor Gift-Skørhat, men ingen af dem har rent hvidt sporestøv og højrød hat. I udenlandsk litteratur opereres somme tider med endnu flere arter af Gift-Skørhatte – gruppen er næppe fuldt afklaret.
Udbredelse
:Almindelig; almindelig i fyrreplanter langs kysten, hvor den ofte er meget talrig på lokaliteterne, hyppig i Jylland, sjælden i resten af landet. Arten har været kendt i Danmark i mange år, men tidligere samledes flere arter under navnet Giftig Skørhat; navnene Stor og Lille Gift-Skørhat er dannet af Morten Lange i 1961. Det latinske artsnavn betyder giftig.
Hvornår ses den?
:August-november, ofte talrig sent på året.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Gift-Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
