Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Svær at bestemme!

Arten kan undertiden minde om både Ægte malermusling og Tykskallet malermusling. I så fald bør formen af hængslets tænder og lister undersøges.

Kendetegn

: Skallen bliver 5 -8 cm lang ( sjældent op til 12 cm ). Den er cirka dobbelt så lang som høj. Skallens underkant er oftest tydelig bådformet bøjet i hele sin længde. Kanten bøjer sig blødt opad mod den oftest kileformede spidse bagende. Skallen har en gul- gulgrøn- olivengrøn farve farveskala.

Tænderne er ganske kraftige. Højre hovedtand er veludviklet og smalt trekantet kileformet. I venstre skal-halvdel er hovedtænderne pladeformede og sammenstødende

Tilspidset Malermusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Farverne på tilspidset malermusling er oftest mørkere end hos ægte malermusling

Udbredelse

: På Sjæland forekommer den i Tissø, Sorø Sø, Suså systemet og i Nordsjælland.

I Jylland i Jels- søerne, Skanderborg Sø, Gudenå systemet, Hald Sø, og søerne i Himmerland

Tilspidset Malermusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Tilspidset Malermusling baseret på Naturbasens observationer:
Tilspidset Malermusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tilspidset Malermusling - månedlig fordeling

Biologi

: Forekommer i samme vandløb og søer som Ægte malermusling, men også i vand som er mindre næringsrigt. Den anses for at kræve et renere og mere iltrigt vand end de andre Unio- arter. Arten fortrækker fin bund, ler men kan også findes på sand, grus og fin sten. Den kan gå ned til større dybde end Ægte malermusling ( 9- 10 meter )

Tilspidset Malermusling sidder nedgravet i bunden med bagenden oppe i vandet. Her findes ind- og udstrømningsåbninger for det vand, som muslingen pumper hen over sine gæller. Gællerne optager ilt fra vandet og sier planktonorganismer fra til føde.

Tilspidset malermusling er afhængig af fisk for at kunne reproducere sig. Hannen udløser sin sæd i vandsøjlen. Hunnen opbevarer sine æg i de ydre gæller. Her befrugtes de ved at hun trækker vand indeholdende hannens sæd forbi gællerne. Ud af de befrugtede æg kommer små larver ( glochidier )

Glochidierne er små ( 0,25 mm ) og ligner slet ikke den musling, de senere udvikler sig til. De har små trekantede skaller dækket med bundter af sansebørster og et par store kroge på bugen. Modsat de voksne muslinger holdes skallerne altid åbne.

I foråret frigives de fra hunnens gæller og breder sig som en sky ud i vandet.

Efter frigivelsen falder glochidierne ned på bunden og de er nu afhængige af at blive samlet op af en fisk. Får en fisk rodet en glochidie op under fødesøgningen, vil denne prøve at sætte sig fast i gællerne, finnerne eller i skællene på fisken. Lykkes det omvokses glochidien af fiskens væv og den parasiterer herefter på fisken i 15- 80 dage alt efter vandtemperaturen. Herefter forlader glochidien deres værter og efter en kort periode, hvor de bevæger sig rundt mellem planterne, forvandles de langsomt til små minuaturemuslinger og begynder de voksne muslingers filtrerende levevis..

Parasitstadiet på fisk anses som en tilpasning til en maximal spredning for en fastsidende musling.

Omkring valg af vært er tilspidset malermusling generalist og bruger bl.a. Hork, Aborre, Sandart, Tre- og Nipigget hundestejle og ørred.

Levested

: Såvel søer som vandløb

Trusler

: I øjeblikket må de to invasive arter af Vandremuslinger ( Zebra- og Quagga musling ) anses som en af de største trusler. Generelt i ferskvand er det forurening af forskellig art.

I større vandløb er det uddybning af vandløbsbunden.

Nedgang og ændringer i fiskebestanden i søer og vandløb kan også påvirke bestanden af Tilspidset malermusling

Litteratur brugt til denne beskrivelse
www.havochvatten.se...stormusslor-2017-alla-faktablad-stormusselguide.pdf

G. Mandahl- Barth, Bløddyr III, Ferskvandsbløddyr. G. E. C. Gads Forlag 1949

artfakta.se...information

Kaj Sand- Jensen m. fl.: Naturen i de ferske vande, 2. udgave 2017

De senest indberettede arter i Naturbasen: