Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Svær at bestemme!

På grund af variation af artens skalform kan det til tider være nødvendigt at undersøge småstrukturer på umbo for at skelne den sikkert fra de to andre arter af dammuslinger.

Kendetegn

: Skallen er langstrakt til ægformet og bliver normalt 12- 16 cm. lang, men kan blive helt op til 20 cm. Skallens over- og underkant er ofte næsten paralelle. Overkanten er lige og går blødt over i bagenden. Skallen er lige tynd i både over- og underdelen. Skalfarven er normalt gul- olivenbrun, indimellem med mat grønfarvning. Skulpturen på umbo består af åse som løber parallelt med skallens tilvækstlinjer.
Stor Dammusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Især Almindelig dammusling ( Anadonta anatina ) men denne har en rygkant der skråner over hængslet

De to kan også skelnes ved at se på den bagerste adduktormuskel. Hos Stor dammusling er arret forbundet med pedalretraktorarret med en smal tange, hvorimod at det hos Almindelig dammusling er fuldstændig forenet.

Udbredelse

: Er især udbredt i Nord- og Midtsjælland, Møn og mere spredt i Midt- Syd- og Nordjylland. Forekommer også på Lolland og Bornholm
Stor Dammusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Stor Dammusling baseret på Naturbasens observationer:
Stor Dammusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Dammusling - månedlig fordeling

Biologi

: Stor dammusling er ligesom de andre to Dammuslingearter og Malermuslingerne afhængig af fisk for at kunne reproducere sig. Hannen udløser sin sæd i vandsøjlen. Hunnen opbevarer sine æg i de ydre gæller. Her befrugtes de ved at hun trækker vand indeholdende hannens sæd forbi gællerne. Ud af de befrugtede æg kommer 5000- 50.000 små larver ( glochidier ) Hunnen indeholder modne glochidier som er klar til at blive frigivet året efter.

Glochidierne er stadig små ( 0,25 mm ) og ligner slet ikke den musling, de senere udvikler sig til. De har små trekantede skaller dækket med bundter af sansebørster og et par store kroge på bugen. Modsat de voksne muslinger holdes skallerne altid åbne.

I foråret frigives de fra hunnens gæller og breder sig som en sky ud i vandet. Efter frigivelsen falder glochidierne ned på bunden og de er nu afhængige af at blive samlet op af en fisk. Får en fisk rodet en glochidie op under fødesøgningen, vil denne prøve at sætte sig fast i gællerne, finnerne eller i skællene på fisken. Lykkes det omvokses glochidien af fiskens væv og den parasiterer herefter på fisken i 15- 80 dage alt efter vandtemperaturen. Herefter forlader glochidien deres værter og efter en kort periode, hvor de bevæger sig rundt mellem planterne, forvandles de langsomt til små minuaturemuslinger og begynder de voksne muslingers filtrerende levevis..

Parasitstadiet på fisk anses som en tilpasning til en maximal spredning for en fastsidende musling.

Omkring valg af vært er der meget lidt evidens fra Danmark med man formoder at Stor dammusling er generalist og bl. a. bruger Skalle, Strømskalle, Hork, Aborre, Løje og ørred.

Levested

: Søer på ned til 20 meters dybde. Også i damme og kanaler. Den er mere krævende en Almindelig dammusling og foretrækker næringsrigt vand og bundsediment med høje koncentrationer af ilt.

Trusler

: Forurening, tilslamning af bunden og forsvinden af værtsfisk
Litteratur brugt til denne beskrivelse
artfakta.se...information

www.naturespot.org...swan-mussel

G. Mandahl-Barth, Bløddyr III, Ferskvandsbløddyr. G.E.C. Gads Forlag 1949

Naturen i Danmark. De ferske vande. 2. udgave 2017, Kaj Sand-Jensen m.fl.

De senest indberettede arter i Naturbasen: