På grund af variation af artens skalform kan det til tider være nødvendigt at undersøge småstrukturer på umbo for at skelne den sikkert fra de to andre arter af dammuslinger.
Kendetegn
:Skallen når en længde af 6- 9 cm. Den er epiliptisk- ægformet og udpræget sammentrykt fra siderne.
Den forreste del er lavere og kun ca. 1/4 så lang som den bagerste del. ( målt fra Umbo )
Skallens overside tiltager jævnt i højden hvilket får den til at divergere stærkt fra den jævnt buede underside.
Umbo er placeret langt fremme på den skrånende overside.
Skulpturen på umbo består af 3- 5 uregelmæssige forhøjninger som er skråtstillede mod tilvækstlinjerne.
Flad dammusling har en længere hængselslængde fra umbo til ligamentets bagerste grænse end både Almindelig og Stor dammusling.
Skallen har en åben sprække i forenden og i bagenden således at 2 områder af kappevævet stikker lidt frem. Dette særtræk ved Flad Dammusling gør det muligt for forskere forsigtigt at åbne skallen for f. eks. at kønsbestemme individet og skønne antallet og tilstanden af æg ved hunnen.
Hannen er størst med en maximum længde på 85 mm, og en max. alder på 15 – 16 år.
Hunnen er mindre idet den sansynligvis reabsorberer noget af sin skal for at opbygge calcium karbonat til den juvenile skaldannelse.
Skallens overflade hos yngre individer er grøn med gullige eller brune vækststandsnings linjer. Hos ældre individer er skallen ofte mørkebrun og stærkt korroderet
:Hunnen af Flad dammusling er ikke så komprimeret som hannen, og kan derfor lettere forveksles med Almindelig dammusling
Skelnes fra Almindelig og Stor Dammusling på forholdet mellem hængselslængden og skallængden
Hængselslængden måles fra Umbo til ligamentets bagerste grænse.
Hvis muslingen måler mere end 120 mm er det Stor Dammusling.
Udbredelse
:Tissø, Sorø Sø og Gyrstinge Sø på Sjælland.
I Jylland Bygholm Sø, Mossø og Hald Sø. Arten kan være mere udbredt, men må anses som underrapporteret fordi den kan forveksles med de to andre Dammuslingarter.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Flad Dammusling baseret på Naturbasens observationer:
:Hunnen er ynglemoden når den opnår en længde på 43- 49 mm og en alder på ca. 4 år.
Arten er overvejende tvekønnet, men hermafrodisme kan opstå.
Flad dammusling har en kort ynglesæson fra maj til juli.
Flad Dammusling er ligesom de andre to Dammuslingearter og Malermuslingerne afhængig af fisk for at kunne reproducere sig. Hannen udløser sin sæd i vandsøjlen. Hunnen opbevarer sine æg i de ydre gæller. Her befrugtes de ved at hun trækker vand indeholdende hannens sæd forbi gællerne. Ud af de befrugtede æg kommer 5000- 50.000 små larver ( glochidier )
I september indeholder hunnen modne glochidier som er klar til at blive frigivet året efter sidst i april eller i maj måned.
Glochidierne er stadig små ( 0,25 mm ) og ligner slet ikke den musling, de senere udvikler sig til. De har små trekantede skaller dækket med bundter af sansebørster og et par store kroge på bugen. Modsat de voksne muslinger holdes skallerne altid åbne.
I foråret frigives de fra hunnens gæller og breder sig som en sky ud i vandet.
Efter frigivelsen falder glochidierne ned på bunden og de er nu afhængige af at blive samlet op af en fisk. Får en fisk rodet en glochidie op under fødesøgningen, vil denne prøve at sætte sig fast i gællerne, finnerne eller i skællene på fisken. Lykkes det omvokses glochidien af fiskens væv og den parasiterer herefter på fisken i 15- 80 dage alt efter vandtemperaturen. Herefter forlader glochidien deres værter og efter en kort periode, hvor de bevæger sig rundt mellem planterne, forvandles de langsomt til små minuaturemuslinger og begynder de voksne muslingers filtrerende levevis..
Parasitstadiet på fisk anses som en tilpasning til en maximal spredning for en fastsidende musling.
Omkring valg af vært er Flad Dammusling generalist og bruger bl.a. Hork, Aborre, Sandart, Tre- og Nipigget hundestejle og ørred.
Levested
:Større søer og vandløb. Arten graver sig ofte meget dybt ned og skal nærmest findes med " fingrene "
Trusler
:I øjeblikket må de to invasive arter af Vandremuslinger ( Zebra- og Quagga musling ) anses som en af de største trusler.
I større vandløb er det uddybning af vandløbsbunden og maskinel fjernelse af vandplanter der kan decimere bestanden. I UK hvor den også er rødlistet er der bevaringsplaner for disse indgreb.
Ændringer i fiskebestanden i søer og vandløb kan også påvirke bestanden af Flad Dammusling.
The Morphology, growth and reproduktion of Unionidae ( Bivalvia ) in a Fenland waterway. David C. Aldridge, Cambridge 23 april 1998
The Reproductive Biology of the Depressed River Mussel, Pseudanodonta Complata ( Bivalvia: Unionidae ) with implications for its conservation. Univesity of Cambridge, 2 May 2007 )
Naturen i Danmark. De ferske vande, 2. udgave af Kaj Sand-Jensen m.fl. 2017
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
