Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Florvinger kan være modbydelige at bestemme. Vor største art, Det visne blad, er dog kun lige så svær at bestemme som den er at finde. Hoved, forkrop og bagkrop er gulbrune eller rødbrune. Forvingerne er brungule med et bredt costafelt i det ellers meget tætte ribbenet. De to yderste rækker af tværribber er mørke, og vingernes yderkant er karakteristisk indbugtet og giver dyret

et meget charmerende blad-look. Bagvingerne er klare med en svag gullig tone og lidt mørkere ribber. Forvingelængden er 11-16 mm. Dyret her er et af dem der er mindre end man forventer, første gang man finder det. Flyvende er arten meget urolig. Larvens hoved er basalt bredt med en frontalt u-formet sutur og en tydelig koronalsutur. Apikal palper er opsvulmede og længere end de to basal palper tilsammen, men rækker sjældent, hvis overhovedet, kun lige forbi chelicerene. Antennerne er meget længere end chelicerene med det 2. og 3. segment ikke tydeligt adskilt. Benene relativt lange.

Om dagen sidder det voksne dyr skjult på grene og blade med sammenklappede vinger og hovedet og antenner bøjet helt ind til skulderen, under vingerne. Her er den utrolig svær at få øje på. Den ligner således et brunt, vissent blad, deraf navnet. Hvis man finder Det visne blad i dagslys kan det være næsten uforglemmeligt betagene at observere. Jeg har set krapylet på en tynd gren med knopper, og i flere tilfælde observeret den opsøge disse. Derved putter den sig til basis af knoppen, stritter med bagdelen og ligner altså et lille nyt, men dødt blad. Vil man gerne se det skønne dyr må man banke den ned. Man kan også være heldig at spotte den på stammer af træer om natten hvor den er aktiv. Ofte vil dyret, hvis det forstyrres, lade sig falde ned på skovbunden blandt visne blade. Her vil Det visne blad ligge stille på siden og så skal man til at lede. I lang tid. Således benytter dyret sig altså af en utrolig kamuflage ved ikke kun at imitere morfologiske træk men også fysiologiske og adfærdsmæssige. Arten kommer til lys.

Det Visne Blad
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tom Rasmusen

Variation

: Arten kan variere i kropsfarven som beskrevet ovenfor.

Forveksling

: Den eneste oplagte forveksling er altså et vissent blad. Ofte kan man være heldig at finde arten på stammer af træer hvor blade normalt ikke forekommer. Skræmmer man arten op og derved oplever dens flugt, kan den forveksles med sommerfuglen Almindelig penselspinder (Orgyia antiqua), som i reglen bærer samme farve og har samme urolige flugt.

Udbredelse

: I Danmark er arten udbredt og fundet i alle distrikter. Helt almindelig er den dog ikke og man finder sjældent mere end få eksemplarer pr. lokalitet.

Arten kendes også fra det meste af Mellem- og Nordeuropa. Udbredelsen strækker sig videre østpå gennem Asien, Sibirien og Japan.

Det Visne Blad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago: primo April til ultimo Oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Det Visne Blad baseret på Naturbasens observationer:
Det Visne Blad - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Det Visne Blad - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen lægger sine æg i klynger, på grene eller blade og æggene klækkes efter kort tid. Æggene ligner næsten en klase tykke bananer med en fremtrædende mikropyle.

Overvintringen foregår normalt i det tredje larvestadie, og før overvintringen spinder larven en silkekokon, hvori den tilbringer vinteren. Det er observeret at larverne hyppigt spiser Røde æblebladlus (Dysaphis plantaginea). Endvidere har man ofte fundet larvernet i de blade, oprullet af æblebladlusene med det formål, at forpuppe sig derinde. Der er altså en tendens til at larverne får både føde og ly på samme tid.

Larven forpupper sig det følgende år og puppetiden varer et par uger. Den voksne netvinge kan findes i en meget lang periode fra primo april og frem til ultimo oktober. Det tyder dog på at der kun er en årlig generation.

Både voksne og larver er rovdyr, som jager små; insekter. Gerne bløde insekter som bladlus og æg.

Levested

: Arten er først og fremmest knyttet til løvskov med rig vegetation men kan også af og til træffes i nåleskove. Man finder den især i skove med bøg og elm. Dyret er desuden truffet i by-haver og larven er fundet på frugttræer som æble og blomme.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Litteratur:% P.%McEwen,%T.%New%&%A.%Whittington;%Lacewings%in%the%crop%enviroment,%Cambrigde%university.% Ole%Fogh%Nielsen;%Danmarks%netvinger,%Apollo%booksellers.%

F.%Szentkirúlyi;%upubliceret%data%% sea7entomologia.org...350BSEA48NBDrepanepteryx1.pdf%

De senest indberettede arter i Naturbasen: