Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karina Fox
    Foto: Karina Fox
  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Stor Myreløve (Myrmeleon formicarius) har to par ensartede vinger, der i hvile ligger langs med kroppen (taglagte). Ribbenettet i vingerne er tæt. De voksne individer kendes ved at have lyse, brede, markerede bånd på det forreste af kroppen (pronotum). De har desuden kølleformede antenner, hvilket er et fælles karaktertræk for alle myreløver. De har en forvingelængde på 35-40 mm, og vingerne har et lille, hvidt vingemærke. Stor myreløve er den største af de tre Myreløvearter der findes i Danmark. Myreløvelarvene kendes generelt ved deres karakteristiske jagtmetode (se biologiafsnit længere nede) og på deres karakteristiske store kindbakker (mandibler). Hos stor myreløvelarve har bagbenene sorte pletter på henholdsvis hofte (coxa) og lår (femur).
Stor Myreløve
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Fischer Rasmussen

Forveksling

: Der findes tre arter af myreløver i Danmark. Især nordisk myreløve (Myrmeleon bore) kan forveksles med stor myreløve. Voksne individer af stor myreløve er dog større end de voksne individer af nordisk myreløve. Oftest har nordisk myreløve en forvingelængde på maks. 35 mm, mens stor myreløve har en forvingelængde på 35-40 mm. Nordisk myreløve har også bånd på det forreste af kroppen, men her er de smalle og lyse. Hannen hos nordisk myreløve har, på bagvingens bagkant, en køllelignende struktur (axillarpelot), hvilket stor myreløve ikke har. Plettet myreløve (Euroleon nostras) kendes nemt fra stor myreløve, da den har plettede vinger. Stor myreløvelarve kendes fra de andre myreløvearter ved at have sorte pletter på bagbenene.

Udbredelse

: Stor myreløve er relativt sjælden i Danmark. Den findes hovedsageligt i Nordsjælland, på Falster og Bornholm.
Stor Myreløve - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne individer flyver fra slutningen af maj til september. Larven kan observeres det meste af sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Myreløve baseret på Naturbasens observationer:
Stor Myreløve - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Myreløve - månedlig fordeling

Biologi

: Stor myreløve har fuldstændig forvandling. Dvs. at livsstadierne nemt kan adskilles fra hinanden vha. udseendet (morfologien). Den har tre larvestadier, og hele livscyklussen tager to år. Størstedelen af livscyklussen er den larve. Det voksne individ lever kun i to til fire uger. Hunnen lægger æggene i sandede områder først på sommeren. Larverne klækkes efter tre til fire uger. Larverne har en meget karakteristisk jagtmetode: De laver cirkulære tragtformede fælder, hvor larven befinder sig nedgravet i bunden af tragten. Larverne er kun i stand til at bevæge sig baglæns, så de graver tragten med deres bagende, og bakker derefter ned i bunden. Byttedyret (typisk mindre insekter, f.eks. myrer) fanges i tragten, hvor det løse sand gør det svært at komme op. Skulle byttet forsøge at flygte, bruger larven sin bagkrop til at kaste sand op fra tragten, så der skrider mere sand ned over byttet. Efter anden overvintring som larve laver de en lille rund kokon, bestående af et hvidt spind med sand udenpå. De voksne individer kommer ud af kokonen i slutningen af maj/begyndelsen af juni. De voksne lever som nævnt kun to til fire uger, og er nataktive, hvilket gør, at de ikke ses så ofte. De kan dog lokkes frem ved lyslokning. De jager ofte i beplantning, f.eks. fyrplantager og mindre buskadser langs kysten. De voksne myreløver er føde for mange fugle, men også for flagermus. Flagermus bruger ultralyd til bl.a. at lokalisere byttedyr. Som modsvar til dette har myreløver evolutionært udviklet evnen til at høre ultralyd. Fordi myreløverne kan hører ultralyden fra flagermusene, er de i højere grad i stand til at undgå at blive flagermusføde.

Levested

: De lever i sandede områder, der er solrige og skærmet for vinden, f.eks. klitter, klitheder og plantager langs de danske kyster. De voksne individer findes også i mere bevoksede områder, hvor de jager. Derudover kan stor myreløve larve også findes i grovere sand og endda vedmuld, hvilket ikke er tilfældet for de to andre myreløvearter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Griffiths, D. 1980. The Feeding Biology of Ant-Lion Larvae: Prey Capture, Handling and Utilization. The Journal of Animal Ecology 49(1): 99. DOI: 10.2307/4279

Holderied, M. W., et al. 2018. Ultrasound avoidance by flying antlions (Myrmeleontidae). Journal of experimental biology 221. DOI: 10.1242/jeb.189308

Kjær, C., et al. 2015. Introduktion til danske insektordener. Aarhus Universitet, Aarhus

Nielsen F., O., 2015. Danmarks netvinger. Danmarks Dyreliv, bind 14. Apollo Booksellers, Vester Skerninge

Online kilde 1: www.artsdatabanken.no...Myrmeleon_formicarius set d. 02-08-2022

Petersen, P., E., 1929. Netvinger og Skorpionfluer (Neutroptera & Mecoptera). Danmarks Fauna. G. E. C. Gads forlag, København

Toft, S., 2010. Leddyrenes biologi. Aarhus universitet, Aarhus

De senest indberettede arter i Naturbasen: