:Adfærden blandt larverne hos myreløverne gør dem lette at finde i landskabet, da de laver tragtformede udgravninger i åbne sandede områder. Larven findes nedgravet under sandet. Ved opgravning af larven, kan der observeres to mørke prikker på undersiden af hovedet i det sidste larvestadie af nordisk myreløve (Myrmeleon bore) (online kilde 1). Larven kan være op til 12,5 mm lang (online kilde 2).
:En sikker bestemmelse af M. bore kan foretages ved tredje larvestadie, hvor M. bore er letgenkendelig (online kilde 1). Der er tre arter af myreløver i Danmark og M. bore adskiller sig fra de to andre ved at have den simpleste plettegning, som er på undersiden af hovedet. Plettegningen på M. bore er to runde mørke prikker, hvor de to andre arter også har mørke streger i deres plettegning (online kilde 1).
Derimod er voksenstadiet mere tvetydigt. I voksenstadiet kan M. bore forveksles med stor myreløve (M. formicarius). M. formicarius adskiller sig ved at den normalt har et større vingefang (7-7,5 cm), hvor M. bore som regel har et mindre vingefang (5,5-6,9 cm). Yderligere kan de to arters hanner adskilles ved tilstedeværelsen af en køllelignende struktur ved vingebasis af M. bore, der er fraværende hos M. formicarius (online kilde 2).
Udbredelse
:M. bore findes i alle de nordiske lande og er desuden udbredt fra Centraleuropa, igennem den tempererede del af Asien, til den østlige del af Sibirien (Eurosibirisk udbredelse) (online kilde 2). I Danmark er M. bore kendt fra relativt få og afgrænsede områder heriblandt Skagen, Læsø, Langeland, Møn og Bornholm (online kilde 1; online kilde 3). Den begrænsede udbredelse skyldes formentligt at arten kræver et forholdsvis veldefineret habitat der er varmt og sandet, og som er relativ sjælden i Danmark. Desuden er der et mangelfuldt kendskab til arten, og dette kan have resulteret i en ufuldstændig kortlægning af artens reelle udbredelse. Dette har vist sig at være tilfældet i Norge, hvor en større indsats i at undersøge arten har ledt til kendskab af en række nye lokaliteter, hvor arten befinder sig (online kilde 4).
Hvornår ses den?
:Voksenstadiet af M. bore observeres sjældent, da den er aktiv ved skumringen og om natten. Den flyver fra slutningen af juni til august med hyppigst forekomst i juli (online kilde 5; online kilde 2). I larvestadierne er M. bore aktiv fra april til september (online kilde 2), hvor fangsttragtene benyttes flittigt.
Tidsmæssig fordeling
af Nordisk Myreløve baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:M. bore trives i sandede områder (psammofil) og er hovedsagligt tilknyttet kystnære områder med sandbanker eller klitter, men kan også findes længere indlands. M. bore foretrækker høje temperaturer (xerotermofil) og forekommer oftest i åbne og sydvendte områder, hvor der er mest sollys tilgængeligt (Szawaryn & Dobosz, 2017; online kilde 1).
Myreløvernes larver har en unik adfærd, der har givet baggrund for deres navn. De har en opsigtsvækkende fangstmekanisme og larven af M. bore er ingen undtagelse. M. bore konstruerer såkaldte fangsttragte, der udgraves i sand (online kilde 5). Det har vist sig, at M. bore er meget kræsen omkring sandet, som både skal være tilpas tørt og løst, og derudover skal sandpartiklerne have de rigtige størrelser (Matsuea et al. 2005). Selve fangsttragten er kegleformet, med den brede del foroven og den smalle del nede i dybden, hvori larven ligger nedgravet midt i bunden.
Larven venter på et forbipasserende dyr, der hurtigt kan befinde sig i et bagholdsangreb (sit-and-wait fangststrategi). Når et byttedyr først er havnet i en fangsttragt, er det svært at undslippe. Dette skyldes til dels, at underlaget i sig selv er flygtigt, hvorved fodfæstet let kan skride. Larven er også i stand til at bombardere byttet med sandkorn, der lettere får underlaget til at skride. Når byttet er havnet i bunden af tragten, gribes det af larvens kindbakker (forreste par munddele), hvorefter byttet trækkes under sandet. Kindbakkerne fungerer desuden som kanyler, der indsprøjter fordøjelsesenzymer. Byttets indre går efterfølgende i opløsning og den vitale væske suges ud og fortæres. Det tilbageværende ydre skelet (exoskelet) bortskaffes (online kilde 1).
I løbet af fourageringsperioden, der varer fra april til oktober, er den gennemsnittelige fangstrate hos det tredje larvestadie på omkring et byttedyr om dagen. De primære byttedyr er myre, og dækker omkring 80% af fangsten hos det første larvestadie (Matsura, 1986). Desuden er der også en prædation på biller, bænkebidere, edderkopper, mejere, mm. (online kilde 2).
Levested
:Larvestadierne af M. bore lever i sandede biotoper, der er åbne og solbeskinnede som sandbanker og klitter (online kilde 1). Første larvestadie kan dog findes i sandede områder der grænser op mod vegetation, som kan fungere som et tilflugtssted (Badano & Pantaleoni, 2014).
Trusler
:Da historiske data er forholdsvis begrænset omkring arten, besværliggør dette en vurdering af artens nuværende status. Etablering af systematisk overvågning over en årrække kan belyse artens udvikling i bestandstørrelse, spredning osv. hvor mulige tilbagegange kan benyttes til at identificere stressfaktorer, hvorunder arten responderer negativt.
Badano, D and Pantaleoni, R. (2014). The larvae of European Myrmeleontidae (Neuroptera). Zootaxa. 3762. 1-71. 10.11646/zootaxa.3762.1.1. doi.org...zootaxa.3762.1.1
Matsura, T. (1986). The feeding ecology of the pit-making ant lion larva, Myrmeleon bore: Feeding rate and species composition of pray in a habitat. Ecological Research 1,15-25. doi.org/10.1007/BF02361201
Matsura, T and Yamaga, Y and Itoh, M (2005). Substrate selection for pit making and oviposition in an antlion, Myrmeleon bore Tjeder, in terms of sand particle size. Entomological science 8, 347-353. doi.org...j.1479-8298.2005.00134.x
Szawaryn, K. and Dobosz, R. (2017). New distribution records of Myrmeleon bore (Tjeder, 1941). Acta entomologica silesiana 25(029): s.1-3. doi.org/10.5281/zenodo.848062
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
