:Den voksne vandmyreløve har store gennemsigtige forvinger med sorte pletter i randen af vingen og tydelige ribber. Bagvingerne har kun pletter i randen af vingens spids (pterostigma) samt en mindre plet midt på vingen. Forvingerne er ca. dobbelt så lange som kroppen. Vandmyreløven er ca. 25 mm lang inkl. vinger. Den har et rødbrunt/mørkebrunt hoved og en blegsort aflang krop. Dens vingefang er 42 - 50 mm. Vandmyreløven har antenner, der er mørkebrune til blegsorte, samt mindre veludviklede øjne (biøjne), der er anbragt i en mørk plet. Benene er brungule.
Larven kan blive op til 20 mm lang og har en mørkebrun krop. Den har lange stiletlignende munddele, der er spidse som en syl. Larvens seks gulbrune ben sidder på thorax (den forreste halvdel af kroppen). Larven har korte kraftige børster og kraftige kindbakker, der bøjer indad på midten. I tarmkanalen har den to luftblærer, som forhindrer den i at synke, når den engang imellem bevæger sig ud i vandet.
:Vandmyreløven kan forveksles med plettet myreløve, men kendes fra denne på det rødbrune hoved hvor plettet myreløve har sort/brunt hoved. Derudover kan de også adskilles på vingerne, hvor vandmyreløve har brede vinger der har form som en bakke, hvorimod plettet myreløve har smalle lige vinger.
Udbredelse
:Vandmyreløven er registret i det meste af landet, men er meget lokal. Den er mest almindelig i Østjylland og på Bornholm. Derudover findes den også i Sydsverige og Finland samt resten af Europa, hvor der er levesteder til den.
Hvornår ses den?
:Man kan se den voksne vandmyreløve fra juni - juli, hvor den flyver om aften. Larverne kan ses det meste af året, hvis man kigger mospudderne grundigt igennem.
Tidsmæssig fordeling
af Vandmyreløve baseret på Naturbasens observationer:
:Forskere har undersøgt hvad vandmyreløven lever af ved at se på maveindholdet fra voksne myreløver, der var fanget i naturen. De fandt rester af pollen, svampesporer, bladlus, tæger, biller, tovinger og mider. I en hun fandt de desuden en art af dafnie (Chydorus sphaericus), men det var dog svært at artsbestemme de dele de fandt, da de var delvist fordøjet. Vandmyreløven tager små arter indenfor de førnævnte grupper. Det er også vist, at den aktivt går efter pollen, og det dermed ikke var tilfældigt, at pollen blev fundet i deres maveindhold. Dette betyder også at vandmyreløven i dag klassificeres som altæder (omnivor) i forhold til før i tiden, hvor man udelukkende anså den for at være et rovdyr (prædator).
Hannen bruger duftstoffer, der udskilles fra nogle kirtler yderst på bagkroppen, til at lokke en hun hen til sig. Efter parringen lægger hunnen ca. 25 æg. Æggene lægges nær vand på fx mospudder. Efter 2-3 uger klækkes æggene. Når larverne klækker, lever larverne dybt nede i mosset, hvilket betyder, at man bliver nødt til at tage små mosklumper op og dele dem meget omhyggeligt for at finde larverne. Larverne lever af myggelarver, fluelarver, springhaler, mider, snegle og orme, men tager også andre smådyr. Larven er i mosset hele sommeren, og i slutningen af efteråret går den i vinterhi i mosset. Vandet kan stige i vandløbet i løbet af vinteren og i starten af foråret, hvilket fører til at mospuderne med vandmyrerlarverne bliver oversvømmet. Larven kan dog overleve dette. I maj forpupper larven sig, og den ligger i puppen 2-3 uger, hvorefter den voksne myreløve kommer frem og cyklussen gentager sig.
Levested
:Vandmyreløven lever kun ved rent rindende vand, dvs. små bække, mindre åer og vandløb. Derudover skal der også være store buske og træer langs bredden, da den voksne vandmyreløve holder til ved skyggefulde steder. Som beskrevet ovenover lever larverne i mospudder, disse skal være tæt på vandet, fx på store sten i vandkanten.
Vandmyreløven kan på grund af levestedskravene bruges som indikatorart for rent rindende vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
