:Hatten er 2-12 cm i diameter, først er den hvælvet, ind imellem næsten kuplet, siden bliver den affladet til nedtrykt. Hatten er mere eller mindre besat med skæl, som er i lilla eller læderbrune farver. Den er tør og grundfarven er en livlig gul, orangegul eller en bleggullig farve.
Undersiden har fjerne, nedløbende lister som er forbundet af tværgående årer. Farven på disse lister er creme til cremegullig.
Stokken er ca. 2-7 cm høj og 0,6-1,5 cm tyk. Den er rundcylindrisk eller tilspidset nedefter. Farven er orangegullig til cremegul.
Kødet er hvidt, fast i hatten og er meget fast i stokken.
Lugten er ubetydelig eller svag abrikosagtig, og smagen er mild til en smule bitter med undertoner af abrikos.
:Måden hatten bærer sine skæl på, kan deles op i tre varianter:
1.Tæt besat i midten og så mere og mere spredt udefter
2.Næsten ligeligt fordelte store plamager af skæl over hele hatoversiden.
3.En hat der er næsten helt lilla på grund meget tætte skæl. Denne variant forekommer oftest i nåleskov.
Forveksling
:Den kan forveksles med de to andre ”gule kantareller”: Almindelig kantarel og Bleg kantarel, samt med Almindelig Orangekantarel.
Udbredelse
:Den er kendt fra ganske få lokaliteter i Østjylland og fra enkelte lokaliteter langs resten af østkysten af den jyske halvø (nord for Vejle er der blandt andet nogle lokaliteter).
Den er angivet som sjælden eller meget sjælden i England og Tyskland og Holland. Den er overhovedet ikke kendt fra de andre nordiske lande.
Hvornår ses den?
:Den ses fra august til oktober, men enkelte kan findes senere i milde vintre.
Tidsmæssig fordeling
af Ametyst-Kantarel baseret på Naturbasens observationer:
:Ametyst-kantarel er mykorrhizadannende med løvtræ såvel som nåletræ, dog oftest med løvtræ. Den er nært beslægtet med Almindelig kantarel, og nogle fagfolk regner den som en variant af denne. Denne variant er navngivet (Cantharellus cibarius var. amethysteus).
Levested
:På jorden i løv og nåleskove, dog oftest i løvskov og gerne samme steder som Almindelig kantarel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
