Fund fra muld- eller kalkrige løvskovslokaliteter kan tilhøre andre arter. Indsamlinger fra sådanne habitater, bør vurderes i forum på basis af gode fotos, mikroskopi kan være nødvendig.
Kendetegn
:Hatten er normalt 5-10 cm i diameter, ofte meget uregelmæssigt bølget i kanten. Hoveddelen af svampene har mindst en strækning af kanten, der bølger uregelmæssigt. Farven kan variere fra næsten kridhvid over creme og til (hvis ikke man er en af dem der regner Rødgul Pigsvamp, Hydnum rufescens: se mere under Variation) orangebrune/rødgule farver.
Undersiden af hatten består af et hav af små hvide pigge, der kan være op til ca. 1 cm lange.
Stokken er ca. 1-2,3 cm tyk og omkring 2,5-8 cm høj, blegere end hatten ofte ligeså hvid som piggene.
Kødet er sprødt, og i rå tilstand lidt bittert.
Svampen er sjældent angrebet af insekter og snegle.
:Som sagt så regner en del den rødgule/rødbrune variant/svamp af pigsvampen/e som en selvstændig art, og derfor kan man blot stryge den variation. I øvrigt er denne variant/svamp også en ganske god spisesvamp.
Forveksling
:Svampen kan grundet kombinationen af de hvide pigge, lyse farver og sprøde kød ikke forveksles med nogen anden svamp.
Udbredelse
:Som skrevet så kan den findes på mange forskellige jorde og i mange typer skov, og den er derfor udbredt i hele landet, måske med en lille overvægt i de egne af landet, der har store arealer bøgeskov eller granplantage.
Hvornår ses den?
:De første grupper dukker op medio august, men den er mest talrig hen mod oktober lige indtil frosten sætter ind.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Pigsvamp baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Denne svamp er meget alsidig, hvad angår levesteder, men den findes oftest i smågrupper i bøgeskov. Det er dog kun med en lille margin, at det er oftest den findes disse steder.
Levested
:Svampen vokser oftest i bøgeskove eller mosrige sandede granplantager, men den kan næsten dukke op i en hvilken som helst skov grundet dens evne til at vokse på de fleste jordbunde, så hold øje med den.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
