Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Werner Meng
    Foto: Werner Meng
  • Fotograf: Søren M. Rasmussen
    Foto: Søren M. Rasmussen
  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen

Kendetegn

: Længde: 5,7-7,4 mm.

Kroppens grundfarve er rødbrun. 1. følehornsled er rødligt og ret tykt, 3. led er gulligt. Hovedet har 3 lyse længdestriber, som fortsætter et stykke ned over pronotum. Hos nymfen er disse længdestriber tydeligere og fortsætter længere tilbage. Scutellum har en lys midtstribe.

Phytocoris varipes
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Forveksling

: Ligner Phytocoris ulmi, som dog mangler hovedets 3 længdestriber. Derudover er den mere ensfarvet rødbrunlig. Den lever på forskellige arter af løvtræer, f.eks. frugttræer, og findes derfor sjældent de samme steder som P. varipes. Artsbeskrivevlse: www.naturbasen.dk...phytocoris-ulmi

I det nordlige Tyskland findes en meget lignende art, P. insignis. Den lever på hedelyng og kan kun sikkert adskilles fra varipes ved udseendet på hannens genitalkapsel. Se mere i nøglen her: www.biodiversitylibrary.org...1up . Det er ikke utænkeligt at denne art findes på nogle af vores heder, f.eks. i Sønderjylland.

Udbredelse

: Almindelig i hele landet
Phytocoris varipes - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Phytocoris varipes baseret på Naturbasens observationer:
Phytocoris varipes - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Phytocoris varipes - månedlig fordeling

Biologi

: Den findes på forskellige urter og græsser, heriblandt røllike, kamille og svingel. Her lever den af både dyrisk føde og planteføde.

Arten har en generation om året og overvintrer som æg.

Levested

: Overdrev, brakmarker, vejkanter og lignende. Især på sandet eller stenet bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Skipper, L. Danmarks Blomstertæger. 2013.

Gaun, S. Blomstertæger. Danmarks Fauna. Bd. 81. 1974.

miridae.dk:

miridae.dk/phytocoris_varipes

De senest indberettede arter i Naturbasen: