:Vingefang: 24-34 mm. Hannens overside er mat violetblå, med en tynde hale på bagvingehjørnet. Hunnens overside er brun-gråbrun med blå vingerod. Undersiden er – for begge køn – lysegråbrun med fine bånd af brune pletter med hvid kant, og ved halen er der 2 sorte sømpletter med blå yderkant, hvor den øverste sømplet er omgivet af orange.
:Kan I Danmark kun forveksles med den anden invasive art, bronzeblåfugl. Bronzeblåfuglen er dog fuldkommen ensfarvet brun på oversiden og undersiden er meget kraftigt hvidbroget, og med en lodret brun stribe, som vandreblåfugl ikke har.
Udbredelse
:Verdens mest udbredte blåfugl. Dens udbredelse strækker sig fra Sydeuropa op til Tyskland og England, Afrika, Syd- og Sydøstasien, helt hen til Australien. Den findes også på Hawaii-øerne. I New Zealand betragtes den som at være selvintroduceret, da den først blev observeret i november 1965.
I Danmark er den klassificeret som invasiv. Den er aldrig naturligt nået herop, men findes i ny og næ som larve på importerede ærter fra Sydeuropa og Afrika – især mange-tout (slik- og sukkerærter).
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra februar-november, i tre generationer.
Tidsmæssig fordeling
af Vandreblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever på ærteblomster, derfor er det ikke umuligt at finde larverne i sine ærter fra varmere lande, hvor arten lever naturligt – "Så tjek dine ærter". Imago er en kraftig migrerer, som flyver meget langt. Det er derfor ikke umuligt at denne art en dag når til Danmark naturligt.
Levested
:I det meste af verden lever den i udkanten af skove, bjergenge og varme blomsterrige steder i en højde på op til 2.700 meters højde. I Europa ses den især flyve over lucernemarker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.