:Hatten bliver 5-12 cm. bred og er først halvkugleformet, senere mere udbredt. Den er lysebrun-lyst rødbrun og med tiltrykte skæl, der er lidt mørkere end hatten.
Stokken er 3-6 x 1-2 cm., i relgen kortere end hatdiameteren, cylindrisk til kølleformet og hvidlig, med en forholdsvis tyk, skællet ring.
Ringen er ret tyk og skællet.
Kødet er hos unge og friske eksemplarer noget rødmende.
Lamellerne er frie, først lyserøde, men snart farvet mørkebrune af sporerne.
Lugten er behagelig af svampealkohol og med mere aromatiske komponenter.
Mikroskopiske karakterer:
Sporerne er 6,5-8 x 5,5-6,5 my.
Basidierne er 2-sporede modsat andre noget lignende arter, hvor de er 4-sporede. Vej-Champignon, som normalt kan kendes på den dobbelte ring, har dog også 2-sporede basidier.
:Arten er meget variabel og findes bl.a. også i en hvid form, som hyppigt dyrkes.
Forveksling
:Den ligeledes ofte samlede Mark-Champignon er kun ret svagt og langsomt rødmende, og med hvidlig hat.
Arter fra ager-champignon-gruppen er større og har mere eller mindre udtalt bittermandellugt og er mere eller mindre gulnende.
Carbol-Champignon, og sjældne arter fra dens gruppe, bliver kromgul-æggegul på hatkant og stokfod ved berøring og har ubehagelig lugt som af gammeldags blæk.
Vej-Champignon kendes let på den dobbelte ring.
Udbredelse
:Ret hyppig på egnede voksesteder landet over.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes på passende voksesteder juni-oktober afhængigt af vejr- og nedbørsforhold.
Tidsmæssig fordeling
af Have-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
:En nedbrydersvamp, der ikke danner mykorrhiza med træer eller andre planter.
Den er almindeligt dyrket.
Levested
:Den dyrkes i udbredt grad, og træffes ret hyppigt forvildet på næringsrige steder som kompostbunker, i kanten af samlinger af hestepærer og kokasser m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
