Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Kim Vildnis
    Foto: Kim Vildnis
  • Fotograf: Esben Lyager
    Foto: Esben Lyager

Kendetegn

: Kropsformen er høj og stærkt sammentrykt. Bais af den høje rygfinne er kort og kun omtrent halvt så lang som basis af gatfinnen. Rygfinnens forkant sidder længere tilbage end forkanten af bugfinnerne. Munden har overbid og kan skydes frem, så den bliver lang og rørformet.

Brasen er vores største hjemmehørende karpefisk og opnår jævnligt en størrelse på 4- 5 kg. Og en længde af ca. 60–70 cm.

Brasen
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: Brasener på mere end 2 kg. Er som regel lette at skelne fra andre arter, men mindre individer ( særlig under 500 g. ) kan være vanskelige at skelne fra Flirer, da øjets diameter hos små-brasener ligeledes er omtrent som snudelængden. De to arter kendes fra hinanden ved, at Flirens bryst- og bugfinner er røde inderst ved kroppen, hvor brasenens er mørke, og hos de mindste individer gennemsigtige.

Udbredelse

: Hele landet, men sparsomt i Nordjylland hvor den kun forekommer i Ryå-systemet. I området mellem Ålborg og Hobro mangler den tilsyneladende. Den trives dårligt i survandede søer og mangler f.eks i Madum Sø og Store Okssø.

Brasen tåler brakvand men findes som regel i de ferskeste dele af fjordene.

Brasen - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Brasen baseret på Naturbasens observationer:
Brasen - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brasen - månedlig fordeling

Biologi

: Brasenyngel lever det første år af kiselalger, hjuldyr og andre planktondyr. Efter ca. 1 år begynder de unge brasener at tage en del føde på bunden, bestående af dafnier, vandlopper, kiselalger, dansemyggelarver og muslinger. Senere består føden næsten udelukkende af bunddyr som dansemyggelarver, småmuslinger, snegle og orme.

Under fødesøgningen står fisken normalt næsten lodret ( på lavt vand ofte med halefinnen oppe over vandoverfladen ), og ved hjælp af sin rørformede mund opsuger den mudder og smådyr , så der opstår de karakteristiske op til 6- 7 cm. brede fordybninger, såkaldte brasenhuller, i bunden. Dette kan f.eks. ses på 40- 50 cm. vand i sydenden af Hald Sø på mudderfladerne ved udløbet af Dollerup Bæk.

Brasen har stor indvirkning på søernes økologi fordi de under deres fødesøgning ophvirvler store mængder sediment fra bunden. Denne resuspension sker i et omfang der er langt større end vores andre karpefisk. Og resuspension er et problem, fordi det ophvirvlede sediment skygger for lyset til vandplanterne. Samtidig frigives næring ( fosfor ) fra bunden til vandet, så planktonalgerne får forbedrede vækstmuligheder og dermed bidrager yderligere til udskygning af vandplanterne.

Levested

: Brasen er en bundfisk og foretrækker levesteder med en vis dybde. Den findes ofte på steder med ler- eller mudderbund, men trækker også rundt på ydersiden af grødebælteterne. Om dagen samles de større brasener ofte på dybere vand, men spredes mere om natten. Om vinteren samler brasen sig i store stimer på dybere vand, men de deltager også i de kendte massevandringer hvor helt op til 80 % af søens karpefisk ( overvejende skaller og brasener ) vandrer op i søernes af- eller tilløb.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Atlas over danske ferskvandsfisk 2012, redaktion, Henrik Carl og Peter Rask Møller

De senest indberettede arter i Naturbasen: