:Kropsformen er høj og stærkt sammentrykt. Bais af den høje rygfinne er kort og kun omtrent halvt så lang som basis af gatfinnen. Rygfinnens forkant sidder længere tilbage end forkanten af bugfinnerne.
Munden har overbid og kan skydes frem, så den bliver lang og rørformet.
Brasen er vores største hjemmehørende karpefisk og opnår jævnligt en størrelse på 4- 5 kg. Og en længde af ca. 60–70 cm.
:Brasener på mere end 2 kg. Er som regel lette at skelne fra andre arter, men mindre individer ( særlig under 500 g. ) kan være vanskelige at skelne fra Flirer, da øjets diameter hos små-brasener ligeledes er omtrent som snudelængden. De to arter kendes fra hinanden ved, at Flirens bryst- og bugfinner er røde inderst ved kroppen, hvor brasenens er mørke, og hos de mindste individer gennemsigtige.
Udbredelse
:Hele landet, men sparsomt i Nordjylland hvor den kun forekommer i Ryå-systemet. I området mellem Ålborg og Hobro mangler den tilsyneladende.
Den trives dårligt i survandede søer og mangler f.eks i Madum Sø og Store Okssø.
Brasen tåler brakvand men findes som regel i de ferskeste dele af fjordene.
Hvornår ses den?
:Året rundt
Tidsmæssig fordeling
af Brasen baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Brasenyngel lever det første år af kiselalger, hjuldyr og andre planktondyr. Efter ca. 1 år begynder de unge brasener at tage en del føde på bunden, bestående af dafnier, vandlopper, kiselalger, dansemyggelarver og muslinger. Senere består føden næsten udelukkende af bunddyr som dansemyggelarver, småmuslinger, snegle og orme.
Under fødesøgningen står fisken normalt næsten lodret ( på lavt vand ofte med halefinnen oppe over vandoverfladen ), og ved hjælp af sin rørformede mund opsuger den mudder og smådyr , så der opstår de karakteristiske op til 6- 7 cm. brede fordybninger, såkaldte brasenhuller, i bunden.
Dette kan f.eks. ses på 40- 50 cm. vand i sydenden af Hald Sø på mudderfladerne ved udløbet af Dollerup Bæk.
Brasen har stor indvirkning på søernes økologi fordi de under deres fødesøgning ophvirvler store mængder sediment fra bunden. Denne resuspension sker i et omfang der er langt større end vores andre karpefisk. Og resuspension er et problem, fordi det ophvirvlede sediment skygger for lyset til vandplanterne. Samtidig frigives næring ( fosfor ) fra bunden til vandet, så planktonalgerne får forbedrede vækstmuligheder og dermed bidrager yderligere til udskygning af vandplanterne.
Levested
:Brasen er en bundfisk og foretrækker levesteder med en vis dybde. Den findes ofte på steder med ler- eller mudderbund, men trækker også rundt på ydersiden af grødebælteterne.
Om dagen samles de større brasener ofte på dybere vand, men spredes mere om natten.
Om vinteren samler brasen sig i store stimer på dybere vand, men de deltager også i de kendte massevandringer hvor helt op til 80 % af søens karpefisk ( overvejende skaller og brasener ) vandrer op i søernes af- eller tilløb.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
