Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Pedersen
    Foto: Peter Pedersen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Kendetegn

: Alburnus alburnus, almindeligvis kendt som løje, er en slank og langstrakt ferskvandsfisk med en tydeligt sideflad krop. Hovedet er lille og spidst, og munden er opadvendt med en let fremstående underkæbe, hvilket gør arten relativ let genkendelig. Øjnene er forholdsvis store og bleg-gule i farven.

Finnerne er proportionale med kroppen: En enkelt rygfinne er placeret lidt bagved bugfinnerne, analfinnen er meget lang (18-23 finnestråler) og konkav i kanten, og halefinnen er dybt kløftet. Brystfinnerne og bugfinnerne er små og velplacerede. Finnerne har typisk næsten ingen farve.

Skællene er af moderat størrelse, tynde og falder let af ved håndtering (som det fremgår af fotos), og sidelinjen er komplet og tydelig. Kroppens farve går fra en blålig-grøn ryg over en gullig stribe til sølvsider og ender i en hvidlig bug. Der forekommer ingen markante mønstre, og ej heller farveændringer på ynglende individer.

Voksne løjer bliver typisk 12–15 cm lange, men kan nå op til 20–25 cm under optimale forhold. Mindre voksne individer kan måle omkring 8 cm., hvor føden er knap. Arten foretrækker langsomme floder og søers åbne vandmasser, hvor den lever i flokke nær overfladen og aktivt søger føde. I forhold til andre karpefisk bevæger løjen sig karakteristisk med hurtige, rykkende bevægelser, hvilket gør den mere adræt og vanskeligere at fange.

Løjen findes typisk i meget organiserede og tætte stimer; ikke ulig f.eks. stær under sort sort. Stimen bevæger sig som een stor organisme. Somme tider kan en hel stime vende på en brøkdel af et sekund, og man ser et klart lysglimt.

Løje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Eriksen

Forveksling

: Løjen kan let forveksles med yngre individer af skalle eller brasen, men den adskiller sig ved sin slankere og mere sideflade krop samt den opadvendte mund. Skallen har for eksempel en mere rundet krop og en mund, der ikke er lige så tydeligt opadvendt, mens brasen er mere dyb og massiv i kroppen. Opmærksomhed på kropsform, mundstilling og rykkende bevægelser gør det muligt at skelne løjen fra disse andre karpefisk.

Udbredelse

: I Danmark er løjen, en meget almindelig ferskvandsfisk. Arten forekommer naturligt i mange af landets søer og langsomtflydende vandløb, og kan også træffes i områder med let brakvand. Løjer lever i store stimer nær vandoverfladen, især i åbne dele af søer og i de bredere, roligere sektioner af åer og floder, hvor der er rigelig føde. Den er udbredt over det meste af landet og indgår som en naturlig del af de danske ferskvandsøkosystemer, hvor den ofte fungerer som en vigtig mellemleds art i fødenetværket.
Løje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Løjen er aktiv året rundt, men observeres tydeligst i de varmere måneder, hvor den bevæger sig i store stimer tæt på overfladen. Gydesæsonen ligger typisk mellem april og juni, hvor løjer samles i større flokke og bevæger sig mod de grunde områder af søer og floder. Arten er mest aktiv om dagen, især når den søger føde i overfladen.

Tidsmæssig fordeling

af Løje baseret på Naturbasens observationer:
Løje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Løje - månedlig fordeling

Biologi

: Løjen lever primært af små vandlevende insekter, zooplankton og andre mikroskopiske organismer. Den er en overflade- og midtvandsfisk, der konstant søger efter føde og bevæger sig i flokke for at finde de mest føderige områder. Sammenlignet med andre karpefisk er løjens fødesøgning karakteriseret ved hurtige rykkende bevægelser, som hjælper den med at fange små, hurtige byttedyr og undgå rovdyr.

Levested

: Løjen opholder sig primært i overflade- og midtvandszonen i søer og langsomme floder. Den foretrækker åbent vand frem for tætte vegetationsområder, men kan ofte ses tæt ved vandplanter, hvor den søger føde. Arten svømmer typisk i store flokke, hvilket både giver beskyttelse mod rovdyr og effektiv fødesøgning. Ved bunden ses løjen sjældent.

Trusler

: Løjen har flere naturlige fjender, herunder gedde, aborre, suder samt fiskeædende fugle som skarv og fiskehejre. Blandt menneskeskabte trusler er forringet vandkvalitet, eutrofiering og ændringer i vandløbs- og sømiljøer de mest betydelige faktorer. Invasive arter, der konkurrerer om føde og levesteder, kan også have lokal negativ indvirkning på løjebestande.

De senest indberettede arter i Naturbasen: