Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: Karpen (Cyprinus carpio) er en stor og robust fisk med en dyb, bred krop og kraftige sider. Hovedet er stort og bredt med en afrundet snude, og munden er subterminal (sidder under snudespidsen og peger ned+frem) og kan strækkes fremad, hvilket gør det muligt for fisken at suge føde op fra bunden. Øjnene er gule til orangebrune og har en størrelse, der virker passende i forhold til hovedet. Gællelågene er afrundede og glatte langs kanten, og omkring munden findes fire skægtråde, hvoraf to er lange og to er korte.

Karpen har en enkelt lang rygfinne med en stærk forreste stråle fulgt af mange bløde stråler. Halen er bred og let udskåret, og de parrede brystfinner er placeret lavt på kroppen og er af moderat størrelse, mens de parrede bugfinner sidder omtrent midt på kroppen. Typisk er finnerne af brunlig farve, men de parrede bugfinner, analfinnen og hele eller den nederste del af halen kan være rødlig til orange.

Skællene er cykloide og varierer med karpetypen; fuldskællet karpe har store, faste skæl, mens spejlkarpe har få, store skæl, og læderkarpe næsten ingen skæl har. Skællene er generelt fastsiddende, men spejl- og læderkarper føles glattere. Den laterale linje er som regel tydelig og kontinuerlig, med kan være vanskeligere at finde på fuldskællede individer.

Farven på kroppen går fra mørk olivengrøn eller brun på ryggen til bronze-gul på siderne og lysere på bugen. Spejlkarper og læderkarper har mere varierende farvemønstre, mens fuldskællede karper typisk er mere ensfarvede. Under gydning udvikler hanner ofte små ru knopskæl, men generelt er der ikke store farveændringer.

Karpen bliver i danske vande typisk mellem 30 og 60 centimeter, men i store søer og damme kan enkelte individer nå 100–120 centimeter og veje 20–40 kilo eller mere. I tætte eller ressourcemæssigt begrænsede bestande kan voksne individer være helt ned til 25–30 centimeter. Karpen er en bundlevende altæder, som ofte rører rundt i blød bund, hvor den leder efter føde, og denne adfærd kan gøre vandet grumset.

Karpe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: I Danmark kan karpen forveksles med enkelte andre karpefisk, især suder (Tinca tinca) og i sjældne tilfælde store karusser (Carassius carassius) eller sølvkarusser (Carassius auratus). Suderen adskiller sig dog tydeligt ved sin mindre mund uden skægtråde, sin mere kompakte krop og sine små, meget fastsiddende skæl, der giver fisken et fløjlsagtigt udseende. Karussen mangler ligeledes skægtråde og har en kortere rygfinne uden den kraftige forreste pigstråle, som kendetegner karpen. Sølvkarussen har desuden en mere ensartet sølvgrå farve og en anderledes hovedform. Tilstedeværelsen af fire skægtråde omkring munden er i praksis den mest sikre og entydige måde at skelne karpen fra alle andre danske ferskvandsfisk.

Udbredelse

: Karpen er ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark, men har været indført og holdt her siden middelalderen, primært i forbindelse med dambrug og herregårdsdamme. I dag findes den spredt, men lokalt talrig, i søer, damme, lavvandede fjorde og langsomt strømmende vandløb, især i østdanmark og de større øer. Mange bestande er resultatet af udsætninger, både historiske og nyere, og karpen forekommer ofte i isolerede vande uden naturlig forbindelse til andre bestande. Den er generelt fraværende i kolde, hurtigtstrømmende vandløb og i klare, næringsfattige søer.
Karpe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Karpen er mest aktiv i de varme måneder fra forår til efterår, hvor vandtemperaturen overstiger cirka 15 °C. I Danmark ses den tydeligst fra maj til september, hvor den ofte opholder sig lavt i vandet og kan afsløre sig ved bundaktivitet og grumset vand. Gydningen finder typisk sted i juni eller juli i lavvandede, vegetationsrige områder, hvor fiskene er meget aktive og lette at observere. Om vinteren reducerer karpen sin aktivitet kraftigt og samler sig ofte i dybere partier af søer eller damme, hvor den stort set ophører med at æde og sjældent ses.

Tidsmæssig fordeling

af Karpe baseret på Naturbasens observationer:
Karpe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Karpe - månedlig fordeling

Biologi

: Karpen er en udpræget altæder med en meget bred fødepalette. I danske vande lever den primært af bundlevende smådyr såsom insektlarver, orme, snegle og muslinger, men den optager også betydelige mængder plantemateriale, frø, alger og detritus. Fødesøgningen foregår ved, at karpen suger bundmateriale ind i munden, sorterer de spiselige dele fra og udstøder resten gennem gællerne. Denne adfærd gør arten særligt effektiv i næringsrige vande, men kan også medføre øget grumsethed. Karpen vokser relativt hurtigt i varme og føderige miljøer og kan blive meget gammel, ofte over 20 år og i enkelte tilfælde betydeligt ældre.

Levested

: Karpen foretrækker rolige, lavvandede ferskvandssystemer med blød bund, såsom søer, damme, kanaler og langsomt strømmende åer. Den opholder sig hovedsageligt nær bunden, hvor den søger føde, men kan også ses i mellemvandet, især i varme perioder eller under gydning. Vegetationsrige områder er vigtige både som skjul, fødesøgningsområder og gydepladser. I større søer trækker karpen ofte mod dybere vand i kolde perioder, mens den om sommeren søger ind på lavt vand med høj temperatur og rig bundfauna.

Fiskeri: Karpen har stor betydning for lystfiskeriet i Danmark og regnes som en af de mest eftertragtede fredfisk på grund af sin størrelse, styrke og forsigtighed. Fiskeriet foregår primært i søer, damme og langsomt strømmende vande, hvor karperne lever i stabile bestande. Da arten er bundlevende og ofte meget sky, kræver karpefiskeri tålmodighed og præcision.

De mest anvendte metoder er bundfiskeri med agn som majs, brød, boilies eller pellets, ofte præsenteret på bunden eller lige over denne. Fiskeriet er mest effektivt i de varme måneder, især fra sen forår til sensommer, hvor karpen er aktiv og regelmæssigt fouragerer. Mange lystfiskere praktiserer skånsom fang-og-genudsætning, da store karper ofte er gamle individer og udgør vigtige dele af bestanden.

Karpefiskeri har i stigende grad udviklet sig til en specialiseret disciplin i Danmark, hvor fokus ligger på fiskepleje, observation af fiskenes adfærd og respekt for både fisk og levesteder.

Trusler

: Voksne karper har få naturlige fjender i Danmark, men unge fisk kan tages af rovfisk som gedde og aborre samt af fiskeædende fugle som skarv og hejre og pattedyr som odder. Karpen kan være vært for en række parasitter, herunder hud- og gælleparasitter samt indvoldsorm, hvilket især kan være et problem i tætte bestande eller i stillestående vande med ringe vandkvalitet. Menneskelige påvirkninger spiller også en rolle; dræning af vådområder, ændringer i vandstand, iltsvind og dårlig vandkvalitet kan påvirke bestandene negativt. Samtidig betragtes karpen nogle steder som problematisk, da dens fødesøgning kan forringe vandets klarhed og påvirke undervandsvegetation.

De senest indberettede arter i Naturbasen: