:Frugtlegemet er etårigt, mellembredt tilvokset værten, sidder oftest i taglagte rækker med andre af samme art, (gerne mange på en stamme/stub), kan blive omkring 8-9 cm bred, rage omkring 6 cm ud som stor, være op til ca. 1 cm tyk og kan i en del tilfælde have flade tiltrykte dele (dele af svampen, der er klinet langs overfladen af værten).
Hatoversiden er mellemlangt filtet, har gråsorte over det grå til askegrå, gråbrune og brunnuancerede zoner, ved ældre eksemplarer ofte dog kun 2-3 forskellige nuancer.
Randen er skarp, tynd og hvid med grå sprækker eller bare hvid på frugtlegemer i vækst.
Porerne er meget små, normalt 3-5 porer pr. mm, dog kan der være op til 7 porer pr. mm og de er kantede (dette er grundet størrelsen dog svært at se).
Selve porefladen er hvidlig til mørkegrå (næsten sortgrå), lysest er den mod randen. Den gråner/bruner ved berøring.
Svampen rives nemt over efter radius i modsætning til læderporesvampene.
Grågul sodporesvamp (Bjerkandera fumosa). Denne er dog noget sjælden, og porerne er større. Der er kun 2-3 porer pr. mm. Dette er en let genkendelig forskel på de to.
Udbredelse
:Meget almindelig svamp i de danske løvskove, og ses heller ikke sjældent i de danske nåleskove.
Hvornår ses den?
:Den ses hele året, men har ofte gode vækstperioder i august til november.
Tidsmæssig fordeling
af Sveden Sodporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
