:Den er flerårig og gror på dødt løvtræ, hvor den danner store konsolformede til svagt hovformede frugtlegemer. Den kan undertiden også angribe svækkede træer, der ikke er helt døde endnu. Frugtlegemerne kan blive meget store, op til 1/2 x 0,3 x 0,1 meter eller større.
Sporefarven er rødbrun.
Hatoversiden er koncentrisk furet og med en hård, mat, lakagtig skorpe (ca. 1 mm tyk), der dog i reglen let kan trykkes ind. Den har gråbrune til orangebrune farver, og kan være farvet af sporer.
Porefladen er hvidlig (men farves snart af sporerne) og porerne er meget små med 4-6 porer pr. mm. Porelagene i de flerårige frugtlegemer er tydeligt over 0,6 cm tykke og er adskilt af tydelige kødlag. Kødet er læderbrunt til gråbrunt, stedvis hvidligt af mycelievækst.
:Arten er meget variabel og kan undertiden have hovformede frugtlegemer, der kan føre til forveksling med Tøndersvamp.
Forveksling
:Inden for gruppen af store trælevende poresvampe med flerårige frugtlegemer med hård skorpe er der flere forvekslingsmuligheder.
Grov Lakporesvamp har mere udpræget hovformede frugtlegemer og porelag, der ikke er tydeligt adskilte af kødlag. Skorpen er er så tyk (1-3 mm), at den er meget vanskelig at trykke ind eller gennembryde med en negl.
Tøndersvamp har ofte filtet hatkant, hvidt sporestøv og ofte mere udpræget hovformede frugtlegemer. Især på Birk danner Tøndersvamp dog ofte mere flade frugtlegemer.
Kobberrød Lakporesvamp har skinnende skorpe, der smelter ved varmen fra f.eks. en tændstik.
Skinnende Lakporesvamps skorpe smelter også ved tændstikvarme; desuden er hatten i reglen stilkformet sammensnøret ved grunden.
Randbæltet Hovporesvamp har livligere farver, skinnende skorpe og syrlig fyrrenåleagtig lugt.
En række andre store, træboende poresvampe med hård hatskorpe, f.eks. ildporesvampe, har porelag tyndere end 0,6 cm og ofte udpræget rødbrune farver.
Udbredelse
:Den er meget almindelig på egnede voksesteder i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Flad Lakporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever af at nedbryde dødt løvtræ, og vokser ofte på stubbe og døde stammer af en vis alder.
Den angribes ofte af Galle-Platfodsflue, Agathomyia wankowiczi, hvis larver ved forpupning danner galleagtige strukturer på svampens poreflade. www.fugleognatur.dk/gallery...
Levested
:Dødt løvtræ, typisk under ret næringsrige forhold overalt i landet.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
