Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Flad Lakporesvamp angrebet af Galle-Platfodsflue, hvis larver bevirker gallerne.

Kendetegn

: Den er flerårig og gror på dødt løvtræ, hvor den danner store konsolformede til svagt hovformede frugtlegemer. Den kan undertiden også angribe svækkede træer, der ikke er helt døde endnu. Frugtlegemerne kan blive meget store, op til 1/2 x 0,3 x 0,1 meter eller større.

Sporefarven er rødbrun.

Hatoversiden er koncentrisk furet og med en hård, mat, lakagtig skorpe (ca. 1 mm tyk), der dog i reglen let kan trykkes ind. Den har gråbrune til orangebrune farver, og kan være farvet af sporer.

Porefladen er hvidlig (men farves snart af sporerne) og porerne er meget små med 4-6 porer pr. mm. Porelagene i de flerårige frugtlegemer er tydeligt over 0,6 cm tykke og er adskilt af tydelige kødlag. Kødet er læderbrunt til gråbrunt, stedvis hvidligt af mycelievækst.

Flad Lakporesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Arten er meget variabel og kan undertiden have hovformede frugtlegemer, der kan føre til forveksling med Tøndersvamp.

Forveksling

: Inden for gruppen af store trælevende poresvampe med flerårige frugtlegemer med hård skorpe er der flere forvekslingsmuligheder.

Grov Lakporesvamp har mere udpræget hovformede frugtlegemer og porelag, der ikke er tydeligt adskilte af kødlag. Skorpen er er så tyk (1-3 mm), at den er meget vanskelig at trykke ind eller gennembryde med en negl.

Tøndersvamp har ofte filtet hatkant, hvidt sporestøv og ofte mere udpræget hovformede frugtlegemer. Især på Birk danner Tøndersvamp dog ofte mere flade frugtlegemer.

Kobberrød Lakporesvamp har skinnende skorpe, der smelter ved varmen fra f.eks. en tændstik.

Skinnende Lakporesvamps skorpe smelter også ved tændstikvarme; desuden er hatten i reglen stilkformet sammensnøret ved grunden.

Randbæltet Hovporesvamp har livligere farver, skinnende skorpe og syrlig fyrrenåleagtig lugt.

En række andre store, træboende poresvampe med hård hatskorpe, f.eks. ildporesvampe, har porelag tyndere end 0,6 cm og ofte udpræget rødbrune farver.

Udbredelse

: Den er meget almindelig på egnede voksesteder i hele Danmark.
Flad Lakporesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Flad Lakporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Flad Lakporesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Flad Lakporesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever af at nedbryde dødt løvtræ, og vokser ofte på stubbe og døde stammer af en vis alder.

Den angribes ofte af Galle-Platfodsflue, Agathomyia wankowiczi, hvis larver ved forpupning danner galleagtige strukturer på svampens poreflade. www.fugleognatur.dk/gallery...

Levested

: Dødt løvtræ, typisk under ret næringsrige forhold overalt i landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.



Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: