:En af danmarks største og mest almindelige bænkebidere. Op til 16 mm lang og 6 mm bred. Er mørkebrun til næsten sort. Siderne noget mere blege, og de enkelte skjoldsegmenter peger let bagud. Mere fladtrykt end andre af de større bænkebidere. Kan ikke rulle sig sammen, men trykker sig ned mod underlaget.
:Langbenet bænkebider (Philoscia muscorum). Langbenet bænkebider er oftest noget lysere end murbænkebideren, og har en kraftigere afgrænsning mellem halepartiet (abdomen) og kroppen.
Udbredelse
:Hele landet.
Hvornår ses den?
:Hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Glat Bænkebider baseret på Naturbasens observationer:
:Et af de eneste krebsdyr, der er gået fra vandlevende til 100% landlevende. De kræver dog et fugtigt miljø, og er primært nataktive. Gællerne er delvist erstattet af pseudotracheer, i et system der minder en del om insekternes.
Parringstid i april-maj.
Hunnen opbevarer æggene i en rugepose på maven, hvor de gennemgår hele larvestadiet. Efter larvestadiet kravler de gulligt-gennemsigtige unger ud i det fri, og klarer sig selv fra starten. Murbænkebideren lever primært af dødt plantemateriale, såsom visne blade og halvrådne trærødder. Er også kendt for at kunne kaste sig over papir og bøger i fugtige kældre. Bliver 3-5 år gamle.
Levested
:I skove, under sten og nedfaldent plantemateriale. Fugtige steder i huse, f.eks. kældre og ældre utætte badeværelser og køkkener.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
