Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Abrahamsson
    Foto: Frank Abrahamsson
  • Fotograf: Anne Messmann
    Foto: Anne Messmann
  • Fotograf: Anne Messmann
    Foto: Anne Messmann

Kendetegn

: Tømrerbien er en stor sort bi, som er svær at tage fejl af. Den kan blive op til 25 mm lang. Så det er en STOR bi! Hele kroppen er dækket med små sorte hår og eventuelle grå hår. Biens vinger reflekterer violet-blå farver i lyset.
Tømrerbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne Messmann

Forveksling

: Der findes ingen forvekslingsmuligheder i DK.

Udbredelse

: Ikke særlig udbredt i Danmark, da den kun er blevet fundet ved tre lokaliteter indtil videre. Da denne art har brug for lunere temperature, kan det være den bliver mere udbredt efterhånden som klimaet ændre sig.
Tømrerbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra marts til oktober i deres flyveperiode.

Tidsmæssig fordeling

af Tømrerbi baseret på Naturbasens observationer:
Tømrerbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tømrerbi - månedlig fordeling

Biologi

: Tømrerbier konstruerer deres reder i døde træer, grene eller stilke. Hunnerne graver deres egne redetunneler i dødt træ og fortrækker blødt tømmer (Özbek, 2013). De kan også bruge andre hunners gamle redetunneler, men favorisere at lave dem selv. Der er fire stadier ved konstruktion af redeceller; 1. pollen akkumuleres til pollenpasta, 2. præparation af pollenpasta, 3. ægget placeres i cellen, 4. cellen lukkes (Vicidomini, 1996).

X. violacea er univoltine (får kun et kuld pr sæson) og er solitære. Deres reproduktive- og rede-adfærd sker kun fra februar til juni, og topper i maj måned. Hunnerne lever længere end mange andre solitære bi arter, da de ofte lever længe nok til at kunne opleve deres eget afkom blive voksen. Nogle individer interagerer endda socialt med deres afkom (OToole and Raw, 1991; Özbek, 2013).

Tømrebierne har en relativ lang levetid og en stor geografisk distribuering. De er polyfage og kan altså besøge et stort antal forskellige planter (Gerling et al. 1989). De foretrækker pollen fra storblomstrede ærteblomster (Fabaceae), store tidsler fra kurveblomst familien (Asteraceae) og blomster fra læbeblomst familien (Lamiaceae) såsom lavendel og salvie. Den er også en af hovedbestøvere for Iris sp. (IUCN redlist). Generelt er Xylocopa bierne effektive bestøvere, da de undgår at genbesøge blomster kort efter forrige besøg (Gerling et al. 1989).

X. violacea kan lovligt få fat på nektar ved at kravle ind imellem blomstens blosterblade, hvilket også gavner planten, da den bliver bestøvet. Der er dog nogle blomster, såsom ærteblomster og læbeblomster, som besidder et langt tubeagtigt blosterblad, hvilket gør nektaren nærmest utilgængelig for bierne. Her har bierne udviklet en metode, nektartøveri, hvorved at de gnaver et snit med deres munddele (maxillære galeae) i væggen på bægerbladet eller blosterbladet. Så kan de drikke nektar som de lyster (Gerling et al. 1989). Flyveperioden for tømrerbien er fra marts til oktober (Wild Bee Photo Gallery).

Levested

: Naturlige habitater er Mediterransk-lignende løvskove, samt tempererede hede- og græsengsvegetationer. Dog kan arten også findes i bynaturen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
- Gerling, D., Velthuis, H.H.W., Hefetz, A. Bionomics of the large Carpenter bees of the genus Xylocopa. Annual review of entomology, Vol 34 (1989) side 136-190.

- Wild Bee Photo Gallery (2018), Besøgt d. 08.08.2018 www.discoverlife.org...xylvio

- The IUCN Red List of Threatened Species (2013), Besøgt d. 08.08.2018 www.iucnredlist.org...1

- Özbek, H., Journal of the Entomological Research Society, Vol 15 (2013), side 79-89, Issue 1

- Vicidomini, S., Italian Journal of Zoology, Vol 63 (1996), side 237-242

De senest indberettede arter i Naturbasen: