Skuddene står enkeltvis, og det enlige blad udgår fra en krybende jordstængel.
Det enlige blad er delt i en ægformet til tungeformet nedre steril del, er skråt opadrettet, og en fertil del med et tæt, smalt sporehusaks for enden af en lang gold stilk. Det sterile blad er glat, gulgrønt, lidt glinsende og lidt sukkulent. Bladets nervation er ret utydelig og gaffelgrenet.
:Når Slangetunge har sporehusaks er det ikke muligt at forveksle den med andre danske planter. Dog forekommer beslægtede og lignende arter på bl.a. De Britiske Øer, hvorfra man man tænke sig dem indslæbt til Danmark på et tidspunkt.
Planter uden sporehusaks kan måske overfladisk forveksles med enlige grundblade af f.eks. Strand-Asters, der også er lidt sukkulente. Men disse har en tydelig midtnerve og mere eller mindre fjerformet nervation.
Udbredelse
:Den forekommer hist og her til temmeligt sjældent på passende biotoper ved kysterne, medens den er sjælden i indlandet.
F.eks. er Slangetunge utroligt udbredt og talrig på det inddæmmede areal på Vestamager.
Hvornår ses den?
:Den udvikler sporer juni-august. Bladene kan erkendes tydeligt fra ca. medio maj.
Tidsmæssig fordeling
af Slangetunge baseret på Naturbasens observationer:
Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.
Planten har også ret effektiv vegetativ formering ved den krybende jordstængel og er ofte, men ikke altid, bestanddannende.
Levested
:Den typiske biotop er lidt fugtige, græssede, lerede strandenge med lav vegetation. Den kan dog også findes i f.eks. gamle grusgrave og lergrave, ferskenge m.v. Ofte står den ved vej- og hjulspor, hvor vegetationen er lavere og mere åben end i omgivelserne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
