:Hatten er normalt 3-11 cm høj og ca. 2-5 cm bred på bredeste sted. Den er uregelmæssigt kegleformet, alt lige fra en kort næsten matematisk regulær kegle til en smukt langstrakt kegleform med en svag udvidelsesgrad nedefter. Underkanten af hatten vokser til stokken. Hatstrukturen er som en vild bikage (vokstavle), dog er cellerne ikke regelmæssige i formen. Farven er fra en smuk mørkebrun, over ravbrunlig (især set i modlys) til gråbrunlig eller næsten rigtigt sort som ung. Hatten er hul indvendigt, og denne hulhed fortsætter ned i stokken. Indersiden af cellerne er ravbrune til en halvmørk cremefarve, men næsten altid dækket med hvidlige fnug/vorter der giver dem et fløjlsagtigt udseende, når de er udsat for lys.
Stokken er normalvis 3-6,5 cm høj, ca. 1-2,6 cm bred, rundcylindrisk eller en anelse udvidet nedefter. Den er forsynet med rynker eller kraftigt furet, tæt besat med fnug og er lyst creme i farven.
Kegle-morkel har ingen lugt af betydning i frisk tilstand, men den får en sødlig og vammel lugt når den er ved at være overmoden.
:Nogle eksemplarer er rapporteret at have en hathøjde på over 16 cm, men dette må ses som yderst sjældent.
Forveksling
:Den kan især forveksles med Hætte-morkel, og Spiselig (almindelig) morkel.
Udbredelse
:Den er ikke almindelig nogle steder, men kan visse steder i Nord- og Nordvestjylland betegnes som hist og her især på træflis.
Hvornår ses den?
:Det er en rigtig forårssvamp, der titter frem i april og forsvinder igen i løbet af maj eller senest først i juni i gode år.
Tidsmæssig fordeling
af Kegle-Morkel baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Kegle-morkel vokser modsat de andre i slægten Morchella i nåleskov eller på træflis, hvilket minder mere om svampene i Gyromitra slægten i stedet.
Levested
:Arten lever på jorden i nåleskove, dog gerne åbne nåleskove eller blandingsskove af nåle- og løvtræer, eller voksende på træflis. Det sidst nævnte bliver mere og mere almindeligt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
