Kan ikke bestemmes sikkert uden mikroskopi, se detaljer i felthåndbogen og under Krølhåret Pragtbæger!
Der findes desuden en orangerød var. aurantiaca, som kan minde Almindelig Orangebæger
Kendetegn
:De samme som hos Krølhåret Pragtbæger: Frugtlegemer (= Apothecier) 1-8 cm brede, kopformede, inderside højrød til skarlagen-rød, yderside kødfarvet håret (hvidlig som tør). Basis som regel med en kort, nedefter afsmalnende stilk.
:Frugtlegemerne er undertiden hvidlige (Klinge 1944).
Forveksling
:Indtil 1984 var det den almindelige opfattelse, at der kun fandtes en art af Pragtbæger, se f.eks. billedet i Illustreret Svampeflora (Lange 1961), under navnet Skarlagen-Bægersvamp. Men Baral (1984) påviste at vi har to arter i Nordeuropa.
Slægten er let at kende; men Skarlagen Pragtbæger kan næppe skelnes fra den langt mere almindelige Krølhåret Pragtbæger på udseendet (det kan dog ikke helt afvises at der er synlige forskelle i graden af filtethed på ydersiden), sikrest på mikroskopiske karakterer: Sporer aflange, mest med afrundede ender, beklædningen på frugtlegemernes yderside består af lange, smalle, mere eller mindre oprette og lige tråde.
På grund af Danmarks blandede natur og måske også den ret korte tid der går imellem at bevoksninger bliver ændret eller fældet (= kort kontinuitet) er det for tvivlsomt at bruge forskelle i levested (ifølge specialisten Thomas Læssøe). Ifølge ham vokser Pragtbæger-arterne dog på de samme steder år efter år: Det må alt andet lige betyde, at gamle, ikke undersøgte fund, kan godkendes hvis de siden hen genfindes og mikroskoperes fra samme plet.
Fremover vil fund uden belæg ikke blive godkendte i F&N.
Vi er interesserede i detaillerede oplysninger om levested, fugtighedsforhold og jordbund til en fremtidig artikel. Det skyldes at det nok ikke er helt umuligt at en tredie art (S. jurana) ville kunne findes under Lind på kalkbund i de sydligste dele af Danmark.
Skarlagen-pragtbæger kan desuden forekomme i en orangerød varietet, var. aurantiaca, som er fundet sammen med hovedformen på kalkrig jordbund på Møn.
Udbredelse
:Sjælden i de frodigste egne af Danmark. Et af fundene er undersøgt, og fotos af frugtlegeme og de mikroskopiske karakterer findes i galleriet.
Hvornår ses den?
:Især tidligt forår (januar til april), sjældnere om efteråret (fra oktober).
Tidsmæssig fordeling
af Skarlagen-Pragtbæger baseret på Naturbasens observationer:
Baral (1984): Taxonomische und ökologische Studien über Sarcoscypha coccinea agg., Zinnoberrote Kelchbecherlinge. (Kurzfassung). Zeitschrift für Mykologie 50(1): 117-145; Hansen & Knudsen (2000): Nordic Macromycetes Vol. 1, Ascomycetes. Nordsvamp. Copenhagen, 309 pp.; Klinge (1944): Om en Masseforekomst af Plectania coccinea, samt om en hvidlig form af denne, f. albida f. n. Friesia 3: 41-45.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
