Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Petersen
    Foto: Kim Petersen
  • Fotograf: Rene Sørensen
    Foto: Rene Sørensen
  • Fotograf: Rene Sørensen
    Foto: Rene Sørensen

Svær at bestemme!

Kan ikke bestemmes sikkert uden mikroskopi, se detaljer i felthåndbogen og under Krølhåret Pragtbæger! Der findes desuden en orangerød var. aurantiaca, som kan minde Almindelig Orangebæger

Kendetegn

: De samme som hos Krølhåret Pragtbæger: Frugtlegemer (= Apothecier) 1-8 cm brede, kopformede, inderside højrød til skarlagen-rød, yderside kødfarvet håret (hvidlig som tør). Basis som regel med en kort, nedefter afsmalnende stilk.
Skarlagen-Pragtbæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: my petersen

Variation

: Frugtlegemerne er undertiden hvidlige (Klinge 1944).

Forveksling

: Indtil 1984 var det den almindelige opfattelse, at der kun fandtes en art af Pragtbæger, se f.eks. billedet i Illustreret Svampeflora (Lange 1961), under navnet Skarlagen-Bægersvamp. Men Baral (1984) påviste at vi har to arter i Nordeuropa.

Slægten er let at kende; men Skarlagen Pragtbæger kan næppe skelnes fra den langt mere almindelige Krølhåret Pragtbæger på udseendet (det kan dog ikke helt afvises at der er synlige forskelle i graden af filtethed på ydersiden), sikrest på mikroskopiske karakterer: Sporer aflange, mest med afrundede ender, beklædningen på frugtlegemernes yderside består af lange, smalle, mere eller mindre oprette og lige tråde.

På grund af Danmarks blandede natur og måske også den ret korte tid der går imellem at bevoksninger bliver ændret eller fældet (= kort kontinuitet) er det for tvivlsomt at bruge forskelle i levested (ifølge specialisten Thomas Læssøe). Ifølge ham vokser Pragtbæger-arterne dog på de samme steder år efter år: Det må alt andet lige betyde, at gamle, ikke undersøgte fund, kan godkendes hvis de siden hen genfindes og mikroskoperes fra samme plet.

Fremover vil fund uden belæg ikke blive godkendte i F&N.

Vi er interesserede i detaillerede oplysninger om levested, fugtighedsforhold og jordbund til en fremtidig artikel. Det skyldes at det nok ikke er helt umuligt at en tredie art (S. jurana) ville kunne findes under Lind på kalkbund i de sydligste dele af Danmark.

Skarlagen-pragtbæger kan desuden forekomme i en orangerød varietet, var. aurantiaca, som er fundet sammen med hovedformen på kalkrig jordbund på Møn.

Udbredelse

: Sjælden i de frodigste egne af Danmark. Et af fundene er undersøgt, og fotos af frugtlegeme og de mikroskopiske karakterer findes i galleriet.
Skarlagen-Pragtbæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Især tidligt forår (januar til april), sjældnere om efteråret (fra oktober).

Tidsmæssig fordeling

af Skarlagen-Pragtbæger baseret på Naturbasens observationer:
Skarlagen-Pragtbæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skarlagen-Pragtbæger - månedlig fordeling

Biologi

: Lever i skove, som nedbryder af løvtræspinde og ret tynde grene.

Levested

: På ret tør, muldrig, kalkholdig jordbund mest under bøg, elm eller forveddede roser (Baral 1984).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Baral (1984): Taxonomische und ökologische Studien über Sarcoscypha coccinea agg., Zinnoberrote Kelchbecherlinge. (Kurzfassung). Zeitschrift für Mykologie 50(1): 117-145; Hansen & Knudsen (2000): Nordic Macromycetes Vol. 1, Ascomycetes. Nordsvamp. Copenhagen, 309 pp.; Klinge (1944): Om en Masseforekomst af Plectania coccinea, samt om en hvidlig form af denne, f. albida f. n. Friesia 3: 41-45.

Lange (1961): Illustreret Svampeflora. København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: