Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mira Valentina Krogstrup
    Foto: Mira Valentina Krogstrup
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

 Figur

Svær at bestemme!

Bestemmes sikrest på sporestørrelse og form, flere lignende, sjældne arter. Mulige fund bør behandles i forum på basis af gode fotos og økologiske oplysninger. Gamle frugtlegemer er nødvendige til bestemmelse da kun de har modne sporer!

Kendetegn

: Kæmpe-Stenmorkel bliver indtil 15 cm. høj og 10 cm. bred. Hatten har en karakteristisk struktur mindende og hjernevindinger; farven er varierende brun-gråbrun med et gyldent anstrøg.

Stokken er 2-3 cm bred, rendet-furet og hvidlig, betydeligt kortere end hatten.

Kæmpe-Stenmorkel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Den kan ikke med sikkerhed kendes makroskopisk fra Ægte Stenmorkel (Spiselig Stenmorkel), men kun på sporestørrelsen. Andre arter af Stenmorkel afviger betydeligt fra disse to i hattens form. Stokken hos Kæmpe-Stenmorkel er i reglen udpræget kort og tyk, medens den hos Ægte Stenmorkel i reglen er tydeligt længere og tyndere. Men en helt sikker adskillelse kræver mikroskopering af sporer:

Bestemmelsen kræver modne sporer, som først udvikles ret sent i frugtlegemets livsforløb og skal mikrospores:

(1 my = 1/1000 mm):

Sporer ovale, 20-24.5 x 9.5-12 my, ofte med 2 lige store olielegemer der sidder i hver ende af sporen: Ægte Stenmorkel

Sporer ovale, 26.5-30.5 x 11.5-15 my, ofte med flere olielegemer af forskellig størrelse: Kæmpe-Stenmorkel

Ægte Stenmorkel vokser dog så godt som altid på mager bund, Kæmpe-Stenmorkel på ret næringsrig bund.

Spiselig Morkel o.a. morkler, som er gode spisesvampe, har bikagestruktur med skarpe kanter i stedet for de afrundede hjerneagtige vindinger.

I praksis kan man dog kende Ægte og Kæmpe-Stenmorkel fra hinanden på voksestedet (mager bund hhv. kalkrig mere frodig bund).

Udbredelse

: Kæmpe-Stenmorkel er sjælden i Danmark og angives som VU-vulnerable, sårbar på Rødlisten.
Kæmpe-Stenmorkel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er - afhængigt af temperatur og fugtighedsforhold - fremme i perioden ultimo marts-primo maj.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpe-Stenmorkel baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpe-Stenmorkel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpe-Stenmorkel - månedlig fordeling

Biologi

: Kæmpe-Stenmorkel og Spiselig Stenmorkel antoges tidligere at være fremragende spisesvampe efter afkogning og udvanding. Men der har jævnligt optrådt forgiftninger og dødsfald som følge af, at giftstofferne ikke var ordentligt fjernet fra svampen.

Så selv om den stadig spises en del i de andre nordiske lande og Mellemeuropa m.v., må den på det bestemteste frarådes som spisesvamp.

Kæmpe-Stenmorkel kan ligesom Almindelig Stenmorkel indeholde Gyromitrin i varierende mængder.Det er en hæmolytisk gift, som ødelægger de røde blodlegemer hos pattedyr, ligesom den giver skader på centralnervesystemet og leveren. Virkningen består i, at det blokerer transaminase-enzymer, især de af disse, som har en pyrofosfat cofaktor.Vitamin B6 bruges i behandlingen af forgiftningen. Der er en ret lang latenstid fra indtagelse til forgiftningsymptomerne viser sig, sædvanligvis 6-12 timer. Symptomerne er bl.a. kvalme, opkast, diarrhe og kramper og forløbet kan være coma og ende med død.

Levested

: Den vokser i nåleskov, ofte nær noget omsatte træstød, og den lever formentlig af at nedbryde dødt nåletræ i jorden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: