:Hætte-morkels hat er normalt 1,5-5,0 (7) cm høj og 1,5-4,0 (7)cm bred. Den er kegleformet og har en fri rand, som ikke er vokset sammen med stokken(). Hatten består af et net af vægge/årer der tilsyneladende går fra centrum af hattens indre og ud. Disse er forbundet med nogle mindre tværgående årer, hvilket ligner et uregelmæssigt bikagemønster. Farven er som mørkt læder til mørk kaffebrun. Hulrummenes vægge er lyst læderbrune til cremefarvede og får lyse fnug med tiden (fnuggene findes også på randen af bikage-væggene, så hatten virker lys). Væggene er ofte også besat med små vorter. Selve hatten er hul, og denne hulhed går også ned i stokken. Stokken er typisk 5,5-12 (18) cm høj, ca. 1-2,5 cm tyk, enten opretstående eller bøjet i en rund bue. Den er rundcylindrisk, evt. lidt udvidet ved basis, let rynket/furet, tæt besat med fnug eller vorter og farven er cremet hvid.
:Den kegleformede hats reelle form kan variere en del, fra meget spids kegleformet til en, meget rund, nærmest kokosmakronform. ()Hattens normalt frie rand kan godt være så tynd, at hatten nærmest ligner en hætte som på Almindelig stinksvamp.
Forveksling
:Den kan især forveksles med Kegle-morkel, men også med Spiselig (Almindelig) morkel.
Udbredelse
:Temmelig sjælden.
Hvornår ses den?
:Det er en rigtig forårsbebuder med væksttid i april- og maj måned.
Tidsmæssig fordeling
af Hætte-Morkel baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Hætte-morkel er tilsyneladende ikke kræsen, hvad angår voksestedets løvtype, og så er det en god spisesvamp, dog fylder den ikke alverden i kurven eller på tallerkenen.
Levested
:På jord i gode, frodige og dermed ofte fugtige løvskove, eller på jord i parker haver og lignende. Den kan godt lide delvis blotlagt og fugtig jord.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
