:Længde, han 49-56 cm, hun 58-64. Vingefang, han 93-105cm, hun 108-127 cm. Vægt: Han 680-1125 g, hun 1025-1720 g. Mellemstor rovfugl. Hunnen på størrelse med en musvåge. Hannen betydeligt mindre og på størrelse med stor spurvehøg. Lang hale, tæt stribet underside og hvid underhale. Ungfugle har længdestribet/-plettet mønster af dråbeformede pletter, ligesom undersidens grundfarve kan variere fra flødefarvet til gulbrun. Gamle duehøge har grå overside, lys tværstribet underside og hovedtegning med tydelig hvid øjenbrynsstribe.
:I andet kalenderår udskiftes de længdestribede fjer på undersiden med tværbåndede.
Forveksling
:: Hanner: Spurvehøg. Spurvehøgen kendes i flugten ved afrundet hoved der ikke stikker langt foran vingeforkanten. Hos duehøgen rager hovedet tydeligt frem og er mere afgrænset. I flugten har spurvehøgen hurtige vingeslag efterfulgt af glideflugt. Under vingeslag stiger spurvehøgen for derefter at falde jævnt inden glideflugten. Duehøgen har mere stabil flugt med mere ensartet højde.
Duehøgens hale er lidt kortere end spurvehøgens, bredest ved basis og med afrundede hjørner. Den har længere arme og mere S-formet vingebagkant. Duehøgens krop er bredere og artstypisk er ølmaven, der ikke ses hos spurvehøgen. Duehøgen kredser i større cirkler og har længere perioder i glideflugt.
Spurvehøgens ben er lange og tynde, mens duehøgens er relativt kraftige. Ses fuglen i byer eller tæt bebyggelse, er det sandsynligvis spurvehøgen.
:Ruger 35-41 dage. 3-4 æg. Ungerne flyvefærdige efter godt en måned. Hunnerne tager fortrinsvis fugle af skovskade og duestørrelse, hannerne mindre fugle. Især hunnerne tager også mindre pattedyr.
Levested
:Yngler primært i større højstammede nåle- og løvskove (over 100 ha). Ses oftest i forbindelse med parringsflugten i det tidlige forår, og når de jager på åbent land om vinteren. Lever relativt skjult.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
