:Planten er 25-85 cm høj. Bladene er fjersnitdelte med 2-3 par afsnit, glatte og grønne på oversiden, blågrønne med spredte hår på undersiden.
Blomsterstanden er nærmest skærmformet og med 3-7 ca. 3 cm brede blomster i skærmen. Frugten er en 3-6,5 cm lang kapsel med 1,4 mm lange frø med olielegeme (myrespredning).
Kronen er 4-tallig.
Planten indeholder gul-orange mælkesaft i sædvanligvis rigelige mængder.
:Fligede blade og kronblade forekommer, men ret sjældent.
Forveksling
:Eneste plante i den danske natur, som har gul mælkesaft. Der er næppe forvekslingsmuligheder.
Udbredelse
:Almindelig i byer, bynære og tætbeboede områder i Danmark, især i Østdanmark.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Svaleurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt. Svaleurt har insektbestøvning og myrespredning af frøene, der har et lille olielegeme, som myrerne efterstræber og spiser.
Det latinske slægtsnavn "Chelidonium" er afledet af gammelt græsk "khelidon" = "svale" - og skal være afledt af, at den blomstrer når svalerne kommer - og evt. også af en gammel antik skrøne fra Aristoteles, der beretter, at svalerne henter blomsterne af planten og anbringer dem på svaleungernes øjne, når de har øjenbetændelse. Artsnavnet "majus" betyder "større" og skyldes, at de gamle græske botanikere kendte 2 arter Svalerod, nemlig den store og den lille. Sidstnævnte var Vorterod, som er en ranunkel.
Det danske navn er en oversættelse af det græske slægtsnavn.
Svaleurt er ikke oprindelig i den danske flora, men indført af munkene i middelalderen, der brugte den mod øjensygdomme (jfr. Aristoteles-anekdote). Dens ætsende saft har bl.a. været brugt mod vorter. Den bruges ikke længere medicinsk og er giftig og muligvis også mere eller mindre euforiserende.
Levested
:Almindeligst i bynære område: Parker, krat, skov, ved huse og på ruderater. Den er under udbredelse, især i Østdanmark.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.