:Vingefang: 30-32 mm. Oversiden er chokoladebrun med få orange sømpletter på bagvingerne. Ofte har den også et blåsort-grønligt skær. Undersiden er typisk blåfugletegnet, med en pletbue, sømpletter som har trekantformet orange bestøvning, og en hvid stribe som stikker ud fra midtpletten og op mod sømpletterne. Vingeroden fra undersiden er isblå. Kroppen har tit lidt blålige hår, men vingerne er aldrig blå, selvom den godt kan virke blålig i flugt.
Variation
:Hos nogle underarter kan den hvide stribe fra midtpletten være meget kraftig, imens den hos andre nærmest mangler.
Forveksling
:Den kan let forveksles med sortbrun blåfugl, som ser identisk ud på oversiden, men på undersiden har denne en forskudt plet i pletbuen, hvilket danner et kolon tættest mod forvingen, hvilket aldrig er tilfældet for chokoladebrun blåfugl.
Rødplettet blåfugl kan også ligne, men af samme årsag som sortbrun blåfugl kan den godt adskilles fra undersiden via den forskudte plet i pletbuen, som chokoladebrun blåfugl mangler.
Udbredelse
:Dens udbredelse strækker sig fra Spanien, i bjergrige egne, gennem det centrale, nordlige og østlige Europa, Tyrkiet, Rusland, Kirgisistan og det nordlige Kina til Kamtjatka.
I Danmark er der blevet gjort et usikkert/udokumenteret fund i Blåvand i 1997. Samme observatør gjorde senere endnu et udokumenteret fund af chokoladebrun blåfugl i Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra sidst i maj til midt i juli.
Biologi
:Hunnen lægger æg i blomsten tæt på støvdragerne af storkenæb (Geranium), hvor larven lever i frøanlæggene før overvintring. Overvintrede larver æder plantens nye skud.
Levested
:Stejle sydvendte sandede kystskrænter, sætere og skovlysninger med masser af værtsplanter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
